lørdag, oktober 21, 2006

Bruger du tandtråd?

Jeg tror det er et spørgsmål man skal kunne stille, for at bestå den afsluttende eksamen på Tandlægehøjskolen.

Det kan godt ske det er mine tænder der er noget galt med, men jeg har endnu aldrig mødt en tandlæge der ikke lige skulle stille det spørgsmål, inden man igen bliver løsladt fra deres stol.
Jeg havde faktisk lyst til at sige: Gør du???????Jeg tror jeg vil gøre det næste gang.

Det svarer lidt til når folk hører at man er bibliotekar og de så siger: Læser du så mange bøger? Nej for når jeg er hjemme holder jeg sgu' da fri fra de bøger. Dem får jeg nok af i dagens løb på mit arbejde (måske er det fordi de færreste gider at læse lovkommentarer, og det er nu engang dem jeg ser flest af, når jeg altså arbejder). Mon ikke tandlægen også får nok af tandtråd på sit arbejde og holder fri fra det når han kommer hjem - hvem ved. Spørg næste gang du kommer til tandlæge....

(OG jeg havde altså 0-huller)

1 kommentarer:

Klokken 20:49 , Anonymous Nikolaj sagde...

Fra en der aldrig læser bøger: hørt!

BTW: Er der ikke mulighed for rss her?

 

Send en kommentar

<< Startside