Næsten verdens værste dag

Nu er kl. 22.31 og jeg burde have siddet til julefrokost med mit arbejde, fået super lækker mad, lækre rødvine og Baileys (jeg er stoppet med at amme, så der kunne drikkes med god samvittighed) og så måske en drink bagefter. I stedet sidder jeg i min seng og er bare kvæstet. Det har nemlig været en lortedag.

Startede fint nok med at jeg gik hjemmefra i morges kl. 8.30, afleverede Jonas i børnehave og kørte ind på Lars' arbejde for at aflevere den juledekoration jeg havde lavet til ham og som han ikke kunne have med i toget. Derefter tog Elias og jeg i Fields og købte et par julegaver, hyggede fik en kop kaffe og lidt babygrød og alt var fryd og gammen.

Derhjemme var nemlig vores super-rengøringsdame Yvonne, som kommer hver 2. fredag i 3 timer og sørger for at lejligheden ikke gror helt efter. Jeg kom hjem kl. 12.30 og skulle lige have lidt frokost, måske en lille lur på sofaen og så i bad og være lækker inden aftenens julefrokost.

Men hvad sker der da jeg kommer hjem: Jeg opdager at jeg har tabt nøglen til huset og vi kan ikke komme hjem. Jeg leder og leder, i bilen, i børnehaven, på vejen = uden held. Ringer til Yvonne og ligger besked på tlf-svarer, og kører til hendes hus = uden held. Ringer i Fields = uden held. Kører retur til Fields og kikker i parkeringskælderen under biler = uden held. Ringer ca 100 gange til Yvonne = uden held. Tager i City 2 for at slå tiden ihjel, Ringer til Fields igen = uden held, kører igen til Yvonne = uden held. Sætter en seddel på hendes dør om at hele familien er låst ude og at jeg er desperat. Ringer kl. 16.45 til firmaet og siger at jeg ikke kommer til julefrokost kl.18.00 pga...situationen, og Lars kommer endelige hjem og har hentet Jonas i børnehave. Vi nasser os til logi hos Rikke og Keld i Taastrup, og kører igen forbi Yvonne og ringer gang nr. 200 gang = uden held.

Hos Rikke og Keld henter jeg babymad til Elias i Fakta og Lars og Keld henter pizza, og pludselig ringer min telefon: Det er Yvonne...... JUUUUUUBBBBBBBBBIIIIIIIIIIIIIIIII

Hun er til julefrokost, men de er løbet tør for drikkevarer så hun er bare lige hjemme for at hente noget rødvin og ser min besked på døren, og er meget ked at det. Jeg er lykkelig, for nu kan vi nemlig få hendes nøgle og komme ind hjemme. Og jeg er meget lykkelig for at de har drukket mere end beregnet, for ellers var det nemlig meningen at hun først ville komme hjem i morgen. I givet fald skulle vi have sovet hos Rikke og Keld, uden ble til Jonas, uden tøj, tandbørster og alt muligt, eller ringet efter en låsesmed og betalt min 1500 kr. for at komme ind og derefter 5-600 kr. for en ny lås (vi har en speciel lås der ikke kan brydes op, men skal bores ind!)

Lars skynder sig at hoppe i bilen og køre de 2 km hjem til Yvonne og hente vores nøgle og vi spiser pizzaen og en pose slik mens Jonas ser Pyrus og så var det bare hjem. Det trængte jeg til!

Tak til Rikke og Keld der husede den desperate familie da fjolset jeg havde tabt nøglen, og tak til Yvonne fordi hun ville give julefrokost-selskabet noget mere vin som hun lige skulle hente hjemme. Og så er det da ærgerligt at misse julefrokosten i GFK, men så er jeg mere frisk til at bage brunkager med Jonas i morgen. Godnat.