tirsdag, april 03, 2007

Shoppetur

I lørdags havde Rikke og jeg aftalt store-shoppetur. Det gik forrygende. Vi mødtes i toget på vej til Kbh. kl. 10 og så blev vi ellers ved til kl. 17 da vi tog toget hjem igen. Den stod på hele strøget, samtlige dametøjs- og skobutikker. Jeg skulle have en ny sommerjakke og Rikke skulle have nogle sko. Og vi prøvede og prøvede. Jeg prøvede både blomstrede, stribede og ternede jakker, på trods af at det jeg ville have var en beigefarvet trenchcoat. Hvor svært kan det være? Det var ret svært, og selv efter frokostpausen på WannaB var det umuligt at finde den rette jakke. Jeg fandt kun tørklædet der passede til, men Rikke fik da sine sko så held held i sprøjten havde vi.

Da vi kom hjem havde Lars invitere Keld over så vi kunne grille (sæsonen starter tidligt), og med lidt snyd fra en varmeblæser sad vi faktisk i udestuen til kl. 23.30 og hyggede os. Men hvor var de to små shoppetøser da også trætte tilsidst.
Desværre havde jeg jo stadig ikke fået nogen jakke, så da City 2 havde søndagsåbent mødtes vi lige der kl. 11 og kunne når 4-5 butikker igen, og så endte det da også med at jeg fik min jakke. Ikke den beigefarvede, men tvært imod, en svagt lyserød sag, men pinke kanter der slet ikke passer til mit flotte tørklæde. Men pæn er den nu alligevel :-)

Dagen sluttede af med at Jonas og jeg var i teateret med Michelle og hendes mor, og denne gang så vi en fantastisk Thomas Winding forestilling: Gå en tur i stuen.
Hjemme igen spiste vi aftensmad hos Iram og Michelle og havde haft endnu en hyggelig dag.

Etiketter: