Der findes ærlige mennesker
Tak Sine...
I går på vej hjem fra arbejde mistede jeg min telefon. Jeg skulle lige et ærinde på vej hjem og efter at have handlet i en butik opdager jeg at min mobil hverken ligger i min lomme (hvor jeg mener at have lagt den), eller i min taske. Desperat skynder jeg mig tilbage til kontoret i håb om at den (mod forventning) ligger på mit skrivebord - men nej.
Jeg ringer til den et par gange men hver gang går den bare på telefonsvaren og jeg indser at jeg har mistet den. Jeg skynder mig at gå på Telmores hjemmeside og spære telefonen så man ikke kan ringe fra den (det viser sig at så kan man heller ikke ringe til den!) Jeg ringer til Lars og ligger en besked på hans telefonsvarer om at jeg har mistet min telefon og jeg er nok lidt i panik. Skynder mig at få henter ungerne og så er det eller hjem. Probelmet er nemlig at jeg bruger min telefon som andre bruger en PDA. Jeg har alle mulige passwords og koder til underlige ting liggende på den, + et kortnr til et betalingskort (ja ja - det har jeg ikke mere!)
Hjemme ringer jeg igen til Lars der stadig ikke tager telefonen, og jeg begynder derfor fra en ende af med at spære betalingskortet, og skal så igang med at skifte password da Lars endelig ringer. Jamen han har da min telefon !!!!!!
Det utrolige er sket at en sød og ærlig pige, Sine har fundet den uden for Dagmar-biografen (lige hvor jeg arbejder), og hun har ringet til de 4 første i min telefonbog inden hun tilfældigvis får fat i mine forældre der efter lidt hjernebryderi kan genkende mit mobilnr og beskrivelsen af mit vedhæng på telefonen. Min mor kontakter Lars (hun kan jo ikke ringe til mig!), der ringer til Sine og de aftaler at hun bare skal ligge telefonen i billetsalget i biografen, så henter Lars den på vej fra arbejde.
Og sådan fik jeg igen min telefon - og Sine modtager i morgen med posten et gavekort til Sv.Michelsen så hun kan købe et påskeæg eller noget andet som tak for hjælpen.
Og jeg har lært at det ikke nødvendigvis er klogt at bruge telefonen som kodehusker. I hvert fald skal der så en kode på koderne.
Tak Sine for din ærlighed
Etiketter: Lars


0 kommentarer:
Send en kommentar
<< Startside