Skadestuen - det skal jo prøves

Så har jeg også prøvet at være på skadestuen med Jonas.

Jonas' pædagog Tina fra børnehaven ringede igår og sagde at han havde slået benen/knæet, og det var hævet, han pyllede og ville ikke lege. De anbefalede at vi lige tog forbi lægen og fik det tjekket.
Nå, mor her ringer til lægen, som siger at vi skal tage på skadestuen for det skal røntgenfotograferes. Små børn er nemlig bløde i ledene så de kan godt gå af led og tilbage igen, eller brække lidt og sætte sig sammen igen, og det kan man kun se på billeder. Og hvis det er sådan skal der måske en støtteforbinding på eller gibs i 3 uger.

Og hvad tænker jeg: F... Der er en uge til vi skal til Bornholm, og hvad nu hvis han fik benet i gibs og kørestol og..... Åhhhh nej.

Men skadestuen here we come! Vi sidder og venter på lægen og imens leger Jonas lystigt og kravler rundt og der er absolut ikke noget at se. Han spørger mig sågar hvorfor vi er der.
Jonas, vi venter på lægen, kan du huske hvorfor. Ja mor, jeg havde slået mit ben men det er gået over nu!!!!!

Og der sidder vi så. Jeg føler mig totalt dum og misbruger af systemet og pylleragtig.
Og ganske som forventet siger lægen at der ikke er noget galt, så vi går glade derfra ½ time senere... Og en oplevelse rigere.