Sove?

Jeg var hjemme med Elias i går fordi han var sløj og havde lidt feber (der var 9 ud af 12 vuggestuebørn fra hans stue der var syge!)

Efter at have sovet det meste af formiddagen var han frisk og vi legede lidt på værelset. Vi legede bla. soveleg hvor Elias skulle sove i sin sækkestol med dynen og Postman Per - hans helt store idol.

Bihuler.... av av

I dag ligger jeg hjemme i sengen og prøver at forhindre mit hoved i at eksplodere.
Jeg har haft ondt i halsen, hostet og været godt snottet siden i fredags, og i går overgav jeg mig og frekventerede Dr. Else med en mistanke om bihulebetændelse.

Og den var god nok, så det blev udskrevet nogle piller og så skulle det gerne blive bedre. Det er i hvert fald ikke bedre i dag - tvært imod.
Man siger jo, at det skal være skidt før det bliver godt, men er det virkelig nødvendigt?

Roskilde-syge

Puha - vuggestuen og børnehave er ramt af Roskildesyge, og det er ikke sjovt skulle vi hilse at sige.
Hos os startede det torsdag i forrige uge. Rikke skulle passe ungerne og efter 1½ time ringede hun og spurgte hvor der var ekstra sengetøj til Elias fordi han kastede op. Jeg hastede hjem fra mit møde, blot for at konstatere at han kastede op yderligere 5-6 gange den aften. Stakkels lille pus.
Fredag var Lars hjemme med ham, og om aftenen kom mormor fordi Lars og jeg skulle til Fagligt Landsmøde med BF i Vejle hele weekenden. Det var vældigt at hente mormor til Sjælland. Hun havde været her i 30 timer inden hun blev virkelig syg natten mellem lørdag og søndag. Søndag kastede Jonas så op det meste af dagen (og måtte melde afbud til Michelles 4 års fødselsdag som han havde glæder sig vildt meget til), og Elias havde på 3. dag dårlig mave. Mandag og tirsdag var Lars sløj, men om det var influenza look-a-like eller en mild Roskilde er lidt uvist.

Tirsdag eftermiddag skulle jeg flyve til Tyrkiet, så jeg var rimelig nervøs for at få noget, men det lykkedes mig at slippe fri.

I børnehaven har der været jeg ved ikke hvor mange syge. Første dag (om fredagen) var der 6 ud af 12 børn syge på vuggestue-stuen + 2 pædagoger. Nu har alle fået brev med hjem om renlighed og forholdsregler mm, og de er begyndt at vaske legetøj (det skal vaskes i 60-70 grader varmt vand for at slå bakterierne ihjel), Nogle af børnene er nede 2. gang fordi det er sgu svært med bakterier i en børnehave/vuggestue.

Feber

Øv øv. Natten mellem mandag og tirsdag var Elias bare helt ved siden af sig selv. Han peb og græd og pyllede og holdt sine stakkels forældre vågne i (føltes det som om) timevis...
Tirsdag morgen, efter lidt snak om hvem der havde de vigtigste ting på arbejdet ringede farmand og melte barn syg (efter én arbejdsdag!), og jeg kunne tage på job og undervise 10 nye kollegaer i juridisk informationssøgning.

I dag har jeg så arbejdet hjemme, ja altså arbejdet og arbejdet. Jo jeg har da fået lavet lidt ind imellem når Elias har sovet. Men for at fuldende succesen har Jonas også været syg i dag, så jeg har haft "dobbelt op". Det er sgu' hårdt. Jonas har fået lov til at ligge på sofaen med dynen og se alt det tegnefilm han havde lyst til, og indimellem faldt hen såmænd også i søvn. Nogle gange sov begge ungerne endda på samme tid. Hvor heldig er man så?

For at kunne genoptage arbejdet har vi rekvireret mormor til at komme og passe drengene i morgen; hun skal hentes ved toget kl. 23 og så må vi se hvordan natten ellers bliver. Jeg håber på bare en nogenlunde uforstyrret nattesøvn.

Og hvad fejler de så? Bare jeg vidste det. Til en start håbede vi at det bare var Elias' første tand der var på vej, men det får man vel ikke 40,7 i feber af? Og da Jonas også har ret meget feber (uden af han har været udsat for termometeret), tror jeg nærmere at det er noget influenza/virusværk der vist er i omløb.

Væk er den menisk!

I torsdags skulle jeg til kontrol på sygehuset i Glostrup i håb om at lægerne kunne finde ud af hvad der var galt med knæet. Jeg var selvfølgelig så uheldig at komme ind til min hade-læge, men det viste sig faktisk at han denne dag var nogenlunde. I hvert fald besluttede han i samråd med "bossen" at indlægge mig omgående til akut operation senere på dagen, med mistanke om en menisklæsion.
Jeg kom op på en afdeling, der blev skrevet journal, jeg talte med narkoselæge og alt det der skal ske inden en operation. Og så startede ventetiden ellers. Jeg ventede fra kl.10.30 til kl.22 om aftenen inden de endelig mente at nu havde de tid til at operere (fastende i al den tid). Desværre var der i løbet af eftermiddagen og aftenen sket flere ulykker i området så det endte med at de alligevel ikke havde tid til at skære i benet torsdag, så selvom jeg var blevet kørt næsten helt ind på en operationsstue, blev jeg kørt ud igen og tilbage til afdelingen.

Jeg fik lidt aftensmad og skulle så faste igen fordi jeg var nr. 1 på liste til fredag. Og det lykkedes da også omkring kl. 9.30 fredag formiddag at blive kørt ned til operation. Her var nogle søde sygeplejersker, læger og narkoseteam så jeg var helt i sikre hænder, og efter nogle timer kom jeg til mig selv igen på opvågningsstuen.

Lars, Jonas og Elias kom og besøgte mig både torsdag aften hvor vi håbede jeg ville blive kørt til operation og fredag aften da jeg var opereret. Jonas fik is med vafler til aftenkaffen fredag af den søde sygeplejerske og Lars fik kaffe, så de synes vist det var et ok hotel konen var blevet indlogeret på.
Lørdag kom der en venlig læge forbi til stuegang og fortalte lidt om hvad de havde gjort ved knæet. Fjernet en menisk, og konstateret at det foreste korsbånd manglede og at der var indtil flere huller i det brusklag der skal beskytte lårbensknoglen. Alt i alt et ret dårlig knæ konstaterede de. Great!

Men lykkeligvis blev jeg udskrevet efter en træningslektion med en fysioterapeut, og så var meldingen at det bare er hjem og træne og træne og træne. Og med lidt helt skal knæet nok komme til at fungere nogenlunde. På et tidspunkt!

Ørebarn del 2

I dag har Lars været til kontrol hos ørelægen med Jonas. Vi har løbende gået til kontrol med ham hver 3-4 mdr. siden han første gang fik lagt dræn for 2 år siden. Drænene (hold 2) er nu faldet ud og alt så så flot ud af han blev afsluttet og ikke skal komme mere. Det var jo dejligt.

Men, da Elias jo nu har mellemørebetændelse og næsten er færdig med hans pencillin benyttede vi lige chancen og fik ham tjekket også. Og det var da godt. Hans øre så næsten fine ud. Betændelsen var væk, men der var væske i dem, så han fik en kontroltid igen om 5 uger. Og så skal vi holde øje med ham. Hvis han bliver syg og er pylleret er der stor risiko for at det er ørene der driller, og 3 gange mellemørebetændelse så ligger hun dræn i ham. Han er altså et "høj-risiko"-ørebarn: FEDT!
Nej, men det var da godt at det blev opdaget nu, så kan vi holde øje med ham, og vi har en forsyning af panodil som backup så vi ikke får flere ødelagte nættet.

Udskudt 1. arbejdsdag.....

På mandag var det meningen at jeg skulle genoptage mit arbejde efter endt barselsorlov. Og jeg havde virkelig glædet mig rigtig meget. Lars startede på barsel i fredags og så skulle vi hygge en uge, og så skulle Lars og Elias gå hjemme og have det rart sammen, mens jeg kom ind i arbejdet igen.
Men skæbnen vil det anderledes!
I torsdag da jeg lige hurtigt skulle hive et par rene bukser fra tørrestativet i køkkenet, inden vi skulle ud af døren om morgenen, Jonas i børnehave og Elias og jeg på udsalg, vred jeg i det venstre knæ og var øjeblikkeligt totalt handlingslammet!

Jeg måtte sætte mig på kontorstolen og grædende rulle ud i gangen hvor Jonas ventede og Elias kravlede lystigt rundt. Jeg ringede desperat til Lars flere gange uden held, jeg ringede til en hjemmegående nabo - uden held og tilsidst ringede jeg til Rikke for at tigge om at låne Keld, der arbejder ca 1 km fra vores hjem. Keld kommer, jeg får endelig fat i Lars og Sophie's mor (vores nabo, Jonas og Sophie er bedste venner). Jonas følges med Sophie i børnehave, Keld parkerer Elias i tremmesengen, så er han af vejen, og dernæst henter han isposer i bilen og mine krykker i kælderen, og Lars beordres ekpres hjem fra arbejde.

Men jeg kan intet - ud over at tude. Så det ender med at Keld må ringe efter en ambulance der heldigvis hurtigt kommer og kører mig på skadestuen, og så passer han Elias til Lars kommer hjem, og kan følge efter ud til skadestuen og se til hans kone.

I ambulancen var der 3 søde falck-reddere der prøvede at berolige mig og tvang mig til at trække vejret i en plastik pose. Det lyder dumt, men det er ret effektivt, hvis man, som jeg, har meget tendens til at hyperventilere - og jeg mener rigtig meget hyperventilere!

Nå, men på skadestuen tuder jeg bare og det lorte ben gør vanvittig ondt. Jeg bliver forsøgt undersøgt af en læge,sendt til røntgen, kommer retur og bliver igen tilsendt af lægeen, der også får en second opinion fra en anden læge. Men ikke meget held i det. Benet kan pga smerter og hævelse ikke undersøges og jeg bliver sendt hjem med nogle stærke piller og en tid i ambulatoriet d. 18/1. Mistanken er dog ganske klar: Både lægen i skadestuen og jeg selv er sikker på at det er menisken, men det må vi venter med at få svar på.

Så her sidder jeg så - med benet op, ser fjernsyn, ømmer mig, spiser piller og lader Lars om ALT arbejdet. Han er nu for alvor kommet fuld tid på barsel, og så skal Jonas jo også passes ved siden af, der skal handles, laves mad, vaskes op, vaskes tøj - han skal simpelthen lave alt.
Stakkels ham - og stakkels mig.

Heldigvis var min chef sød da jeg i dag måtte ringe og sige at jeg ikke lige kom tilbage fra barsel, men istedet skulle sygemeldes fra på mandag - det var ikke en særlig sjovt samtale, men det skulle gøres. Og jeg kan da også være lidt med på mailen hjemmefra, så vi må se hvordan det går.

Endnu et ørebarn?

Jeg håber det virkelig ikke. Jonas var et rigtigt ørebarn der ofte havde mellemørebetændelse, og hele 2 gange har været i narkose hos ørelægen for at få lagt dræn i begge ørene.
Nu er turen også kommet til Elias - i hvert fald den med at have mellemørebetændelse.

Det startede nytårsnat i Malmö hvor han ikke synes han skulle sove, og var vågen i 2 timer sammen med de voksne der festede. 1. januar var han lidt sløj og havde snask i det ene øre og lidte feber, så da vi kom tilbage til Danmark var vi en smut hos vagtlægen på Glostrup sygehus. Han blev kikke i begge ører og i halsen, samt lyttet på hjerte og lunger, men længen mente ikke at knægten fejlede noget.
Om aftenen skulle vi se det sidste afsnit af Krønikken så ungerne blev smidt iseng, men kort efter seriestart, startede balladen med Elias (igen) og vi måtte optage resten af Krønnikken, som Elias så også fik set for han ville bare ikke sove.
Og igen i nat har den været helt gal. Først brugte jeg hen ved 45 min i rutefart med at give han sutten, men han blev bare mere og mere sur, og tilsidst sad han hos os i sengen og bare skreg. Jeg blev sur og frustreret og Lars blev frustreret (han skulle jo også på arbejde), så det endte med at Elias og jeg sov siddende på sofaen 2½ time i nat, inde jeg kl 5.30 blev genforenet med min dyne. Meget betænksom stod Lars stille op og fik Jonas gjort færdig og vækkede mig kl. 8 da de gik, og jeg kunne få ringet til lægen.

Vi har en meget sød damelæge som kikkede på Elias og straks kunne konstatere at det ene øre var meget rødt og det andet endnu værre, og der havde der muligvis også været hul på trommehinden men det var lukket igen. Summasumarum: Elias blev sat i pencillin-behandling. Nu sover han endelig i barnevognen og jeg tør knapt trille ned efter Jonas af frygt for at han vågner.
Og sammen med aftensmaden skal vi så prøve at give pencillinen - det er spændende hvordan han tager det. Jonas var bestemt ikke begejstret de 4-5 gange han prøvede det inden han fik dræn i, men lad os ikke håbe det ender sådan med Elias.

Tendovaginitis stenosans.

Oversat til dansk betyder der springfinger, og sådan en har jeg i dag fået opereret for 5. gang.
Jeg fik lavet den første da jeg var 6 år, og så nr. 2 da jeg var 18, og 3+4 kort tid efter jeg havde fået Jonas i 2003 og nu var det altså 5. gang.
Men som min søde kirurg siger: så er der kun 5 tilbage, for jeg har lavet et par tusind, men aldrig den samme to gange.

Så nu sidder jeg herhjemme med en dunkende øm indbundet højre hånd, og Lars har "sygemeldt kone" eller noget. I hvert fald er han hjemme for at passe Elias, for den dopede mor må ikke røre en finger i dag.

Skadestuen - det skal jo prøves

Så har jeg også prøvet at være på skadestuen med Jonas.

Jonas' pædagog Tina fra børnehaven ringede igår og sagde at han havde slået benen/knæet, og det var hævet, han pyllede og ville ikke lege. De anbefalede at vi lige tog forbi lægen og fik det tjekket.
Nå, mor her ringer til lægen, som siger at vi skal tage på skadestuen for det skal røntgenfotograferes. Små børn er nemlig bløde i ledene så de kan godt gå af led og tilbage igen, eller brække lidt og sætte sig sammen igen, og det kan man kun se på billeder. Og hvis det er sådan skal der måske en støtteforbinding på eller gibs i 3 uger.

Og hvad tænker jeg: F... Der er en uge til vi skal til Bornholm, og hvad nu hvis han fik benet i gibs og kørestol og..... Åhhhh nej.

Men skadestuen here we come! Vi sidder og venter på lægen og imens leger Jonas lystigt og kravler rundt og der er absolut ikke noget at se. Han spørger mig sågar hvorfor vi er der.
Jonas, vi venter på lægen, kan du huske hvorfor. Ja mor, jeg havde slået mit ben men det er gået over nu!!!!!

Og der sidder vi så. Jeg føler mig totalt dum og misbruger af systemet og pylleragtig.
Og ganske som forventet siger lægen at der ikke er noget galt, så vi går glade derfra ½ time senere... Og en oplevelse rigere.