Endnu et ørebarn?
Jeg håber det virkelig ikke. Jonas var et rigtigt ørebarn der ofte havde mellemørebetændelse, og hele 2 gange har været i narkose hos ørelægen for at få lagt dræn i begge ørene.
Nu er turen også kommet til Elias - i hvert fald den med at have mellemørebetændelse.
Det startede nytårsnat i Malmö hvor han ikke synes han skulle sove, og var vågen i 2 timer sammen med de voksne der festede. 1. januar var han lidt sløj og havde snask i det ene øre og lidte feber, så da vi kom tilbage til Danmark var vi en smut hos vagtlægen på Glostrup sygehus. Han blev kikke i begge ører og i halsen, samt lyttet på hjerte og lunger, men længen mente ikke at knægten fejlede noget.
Om aftenen skulle vi se det sidste afsnit af Krønikken så ungerne blev smidt iseng, men kort efter seriestart, startede balladen med Elias (igen) og vi måtte optage resten af Krønnikken, som Elias så også fik set for han ville bare ikke sove.
Og igen i nat har den været helt gal. Først brugte jeg hen ved 45 min i rutefart med at give han sutten, men han blev bare mere og mere sur, og tilsidst sad han hos os i sengen og bare skreg. Jeg blev sur og frustreret og Lars blev frustreret (han skulle jo også på arbejde), så det endte med at Elias og jeg sov siddende på sofaen 2½ time i nat, inde jeg kl 5.30 blev genforenet med min dyne. Meget betænksom stod Lars stille op og fik Jonas gjort færdig og vækkede mig kl. 8 da de gik, og jeg kunne få ringet til lægen.
Vi har en meget sød damelæge som kikkede på Elias og straks kunne konstatere at det ene øre var meget rødt og det andet endnu værre, og der havde der muligvis også været hul på trommehinden men det var lukket igen. Summasumarum: Elias blev sat i pencillin-behandling. Nu sover han endelig i barnevognen og jeg tør knapt trille ned efter Jonas af frygt for at han vågner.
Og sammen med aftensmaden skal vi så prøve at give pencillinen - det er spændende hvordan han tager det. Jonas var bestemt ikke begejstret de 4-5 gange han prøvede det inden han fik dræn i, men lad os ikke håbe det ender sådan med Elias.


4 kommentarer:
Æv,Æv, altså,så det var ørene der grund til hele balladen. Stakkels lille dreng, håber, at det bliver første og eneste gang. God bedring til ham! Anna har også præsteret at sove rigtigt dårligt og vågne om natten, men jeg krydser fingre for, at det ikke er ørerne der er noget med!
Øv - rigtig god bedring til det bette pus. Men Krønikken var nu heller ikke så god så I gik ikke glip af noget særligt...
? Hvad med udslættet i hovedet, saget Lægen noget til det? Eller er det gået væk?
Udslættet er børneeksem og det har han fået noget savle til at smøre i. Og det er næsten væk.
Send en kommentar
<< Startside