En søndag i kulturens tegn
I søndags besluttede vi at satse på at vejret holdt tørt, og tog på Frilandsmuseet i Brede (ved Lyngby). Vi havde aldrig været der før, og var lidt spændte på hvad Jonas ville sige til at gå rundt og se på gamle huse.
Vi startede med en tur i hestevogn rundt på museet. Det synes Jonas var ret sjovt, og Elias sad bare hos farmand og hyggede (han har været lidt syg nogle dage).
Derefter gik vi rundt og se nærmere på nogle af husene. Og Jonas syntes det var sjovt og lidt spændende, og flere gange spurgte han om vi ikke skulle gå ind i det og det hus og kikke.
Højdepunktet var uden tvivl da Jonas og Lars var oppe i en gammel vindmølle. Her er Jonas fotograferet uden for møllen.


0 kommentarer:
Send en kommentar
<< Startside