mandag, august 25, 2008

Det var vist den sommer.....

Så er den sommer vist ved at være slut. Vi har nydt den meget. Siddet på terassen i lange sommeraftner, drengene har badet i deres havebassin, Jonas og jeg har mangen gang cyklet til bageren lørdag og søndag morgener før kl.7 efter rundstykker, og ellers har vi bare holdt ferie.
Vi var i BonBon-land med Iram og Michelle og Nano og Nana. En rigtig hyggelig dag som nær var blevet aflyst fordi vores (lorte)bil gik i stykker. Faktisk har den været i stykker 2 gange i denne sommer, så nu skulle den gerne kunne holde et godt stykke tid.

Vi tilbragte en uge i mormor og morfars sommerhus i Mou, hvor vi bla. fik besøg af Jens og Ruben, og Henrik og Trine med Anders og Anna. Vi besøgte Morten og Kathrine og Andrea i deres sommerhus ved Hadsund, og vi var også et smut forbi Hald og besøge en gammel veninde der er returneret fra Kbh til Jylland.

Derefter var vi i farmor og farfars sommerhus i Følle med Jonas's børnehaveveninde Michaelle og hendes mor Iram. Det var top hyggeligt, og spørg lige om nogle kunne blive grebet af at spille Uno, endda i Juniorudgaven:-) Vi var også i Djurs Sommerland, hvor jeg ikke har været siden 1992. Det føltes som om parken var blevet meget større, men der var da nogle ting man kunne genkende.

I sommerhuset fik vi også besøg af farmor og farfar, og så havde Lars og jeg en dag hvor vi kørte rundt og kikkede på Østjylland.

Nu er det igen blevet hverdag og det er vel også ok. Det har i hvert fald været en dejlig sommer og vi har virkelig nydt den og slappet rigtig meget af.

Etiketter: , , , ,

tirsdag, juni 24, 2008

Carsten og Gitte

Jonas og jeg har været i biffen og se Carsten og Gittes Filmballade , en ny film til børn af Anders Morgenthaler.

Og man er bestemt ikke i tvivl om at det er Morgenthaler der står bag. Den er skarp, sjov, sort humor og helt igennem underholdende. Jonas var meget fanget af den. Da der var gået henved 15 min spurgte han pludselig - mor hvornår begynder filmen? Det var simpelthen fordi han ikke helt havde forstået konceptet. Vi er i biograffen for at se en film om Carsten og Gitte der er i biografen for at se 6 små tegnefilm. Det er da også mærkeligt!

Filmen er for de 3-6 årige (2 årige vil efter min overbevisning også få noget ud af den), og en af de gode ting ved den er, at den kun varer 45 min, så længe kan ungerne godt holde koncentrationen og de får en sjov og anderledes biografoplevelse. Og så er der nedsat billetpris fordi filmen er kortere end en almindelig film. Det gør jo heller ikke noget.

Alt i alt en film der kan anbefales.

Etiketter: ,

onsdag, juni 18, 2008

Tiden flyver afsted når man morer sig...... Eller når der er konflikt

Det er godt nok længe siden der er sket noget på min blog. Tiden har ligesom bare ikke rigtig været til det, og jo længere tid der går, jo sværere bliver det at få skrevet et indlæg fordi der er så mange ting man kunne fortælle.

Kort oprids af hvad der er sket de sidste måneder:

* Jeg er begyndt at cykle på arbejde 3-4 dage om ugen. Det tager 1 time for de 20 km, og så kommer cyklen med toget hjem.
* Der har været konflikt i børnehave 2 gange. Først strejkede pædagogmedhjælperne i 3 uger, så var der 2 ugers normale tilstanden og nu har pædagogerne lige strejket i 4 uger. Jeg vil undlade at komme med store udgydelser om min holdning til strejke og konflikt (det tåler mit blodtryk ikke), men vil blot sige at hvis ikke de pædagoger vælter deres forbundsformand Henning Pedersen så fatter jeg ingenting!
* Vi har set rigtig meget til børnenes bedsteforældre. Vi skylder dem stor tak for at passe børnene under konflikten. Mormor flyttede ind 2 x 1 uge og drengene har været sendt på ferie hos farmor og farfar i Lemming 2 x 1 uge. Vi håber alle har nydt det selvom det har været hårdt.
* Vi har været i Zoo i Odense sammen med farmor og farfar. En rigtig dejlig udflugt - Odense Zoo er klart bedre end både Aalborg og København.
* Vi har været til et skønt bryllup i Kolding hos Tine og Jacob. Den efterfølgende fest blev holdt på Hotel Sixtus i Middelfart. Vejret var varmt, solen skinnede og alt var perfekt. Tak til Fru og Hr. Skjerning for et dejligt arrangement.
* Drengene har været på overnatning hos fætter Kristian og kusine Kamilla fordi mor og far skulle til bryllup. De ville ikke hentes igen fordi det var så sjovt.
* Vi har tilbragt rigtig meget tid på terrassen i dejligt vejr, og selvfølgelig købt nyt badebassin og haft venner på besøg til badning (og deres forældre til kaffe og kolde øl :-)
* Jonas har lært at cykle uden støttehjul - det tog kun godt 1 uge så kunne han det, og nu cykler han bare afsted på sin lille 12" (endnu!). Ofte cykler vi til bageren tidligt søndag morgen (læs inden kl. 7.00) fordi han bare gerne vil cykle og cykle og cykle....
* Jonas veninde Sophie (vores nu tidligere nabo) er flyttet til Kina med sine forældre. Foreløbigt for 1 år.
* Vores dejlige overboer Louise og Mads og deres dreng Carl, 3 år (endnu en god legekammerat) har sat deres lejlighed til salg og flytter til Frederiksberg d. 5. juli. Dem kommer vi til at savne.

Der er sikkert sket meget mere, men dette var vist hovedtrækkene.

Etiketter: , , ,

fredag, april 11, 2008

Euro-Disney

Nu er det efterhånden ved at være nogle uger siden, men her kommer alligevel lidt billeder fra vores tur til Euro-Disney, Paris samme med Familien Arent. (læs Trines fantastiske tur-beskrivelse)

Vi tog fra Kastrup tidlig onsdag morgen, og kom hjem igen sent fredag aften. Vi havde entre til Disney-land 3 dage og skulle bo på hotel lige uden for parken.

Det var en dejlig tur; vejret var ikke det bedste. Vi havde en del regnbyger og ikke så meget sol, men det var ok og vi fik da brugt det medbragte regntøj.

Ungerne (4 ialt) synes at parken var fantastisk, og vi fik prøvet nogle af de sjove forlystelser. Vi fik også set en del Disney-figurer, selvom jeg nu havde forventet der ville være flere af dem, og at man nærmest ville rende ind i dem konstant og overalt.
For at fuldende "ferien", tog vi også lige toget et smut ind til Paris. Uha hvor godt. Trine shoppede børnetøj og jeg kunne lige komme en tur i Swatch-megastore. Fedt - endnu et plus til den samlede karakter af turen. 8 med pil op.

Se alle vores billeder på Flickr , eller et par at billederne her.

Jonas og Pluto ved vores hotel. Der kom Pluto hver morgen.


Elias og Anna. Bemærk at stolene har Mouse-ører :-)

Familien Arnt i "Flo" - Racerløb i Kølerkildekøbing.

Toy Store-figurerne.

Elias og Marianne sammen m/ Mickey Mouse

Jonas i Paris "foran" Eiffeltårnet

Etiketter: , , , , ,

tirsdag, november 20, 2007

TV2



Et eller andet sted i mængden af (anslået) 30.000 mennesker på Rådhuspladsen i København, står jeg en kold mandag aften i november.

Hvorfor? Det kan da ikke være så svært at gætte. Der er TV-2 koncert og der er lige kommet en ny cd (som altså er meget bedre end anmeldelserne gør den til).


"For dig ku' jeg gøre alting" - titelsangen, på den nye cd holder. Den har den klassiske og elskede TV2-lyd: Sven der tæsker løs på trummerne som vi elsker det, Hans Erik og Georg på guitar og bas, og selvfølgelig Steffens vokal.
Også på denne cd har Nielsson (ikke længere Unge-Nielsson men nu Henrik smoke on the water Nielson) og "the Aarhus Horns" fået lov til at spille med, og det er en fornøjelse.

Jeg har selvfølgelig fået en ynglings-sang på cd-en: Randes Station

Etiketter: ,

søndag, september 09, 2007

Veterantog


Denne skønne solskinseftermiddag har Jonas, Elias og jeg været ude og køre med veterantogbane i Hedehusene.

Det var en dejlig tur, det blæste en del, men Jonas og Elias synes det var sjovt at sidde der i åben vogn bag et damplokomotiv og køre en tur i Hedeland - et dejligt plantageområde med både rideskole, skibakke og golfbane.

Hele turen tog omkring 1 time, og derefter skulle vi lige have den obligatoriske is.

En dejlig udflugt som farmand gik glip af fordi han skulle bruge eftermiddagen til at køre hjem fra sommerhusturen/polterabend for Bech i Søndervig.

Men forlydender derfra var at de havde haft en god tur og en sjov polterabend...

Etiketter: , ,

onsdag, august 15, 2007

En søndag i kulturens tegn

I søndags besluttede vi at satse på at vejret holdt tørt, og tog på Frilandsmuseet i Brede (ved Lyngby). Vi havde aldrig været der før, og var lidt spændte på hvad Jonas ville sige til at gå rundt og se på gamle huse.

Vi startede med en tur i hestevogn rundt på museet. Det synes Jonas var ret sjovt, og Elias sad bare hos farmand og hyggede (han har været lidt syg nogle dage).


Derefter gik vi rundt og se nærmere på nogle af husene. Og Jonas syntes det var sjovt og lidt spændende, og flere gange spurgte han om vi ikke skulle gå ind i det og det hus og kikke.

Højdepunktet var uden tvivl da Jonas og Lars var oppe i en gammel vindmølle. Her er Jonas fotograferet uden for møllen.


Etiketter: , , ,

tirsdag, august 07, 2007

Erasmus Montanus

I går var jeg i teateret med Rikke. Min fødselsdagsgave fra hende var nemlig en billet til Grønnegårds Teaterets sommeropsætning af Holbergs klassiker: Erasmus Montanus.
Jeg kendte ikke historien på forhånd, men jeg var nok (indrømmer jeg nu!) lidt skeptisk fordi jeg havde en ide om at sproget sikkert var gammel og lidt svært at forstå. Men.... min frygt blev gjort til skamme. Det var en rigtig god forestilling og en god opsætning (jeg har jo ikke set andre) som har fået rigtig god kritik i pressen.


Forestillingen spilles i Kunstindustrimuseets have i Bredgade i det indre København, og vejret igår var helt perfekt. Inden forestillingen have vi spist på en lækker mexicansk restaurant i St. Kongensgade, 5 mins gang fra teateret (også en del af gaven), og vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag og aften.

Tak for gaven Rikke

Billedet forestiller Rasmus Berg (Erasmus Montanus) der spilles af Lars Mikkelsen.

Etiketter:

torsdag, august 02, 2007

Lidt om Swatch

Nu har det jo været ferie og fødselsdag, og traditionen tro er min samling af Swatch-ure derfor vokset lidt.

Lars havde været på indkøb og købt Touch of Heaven til mig (Et Square-ure fra julekollektionen 2005) og jeg skulle da også lige foreære mig selv et enkelt i for at fejre sommer(regnen!). Det blev et Vivienne Westwood ur som hun designede tilbage i 1993. Det er normalt hundedyrt men Rikke havde set det hos en urmager på strøget i Kbh, så da jeg hørte deres pris måtte jeg slå til... Uret hedder Orb og kommer i en rigtig nice special packaging.

Derudover var min gode gamle ven og tidl. studiekammerat Niko så heldig at være i Paris 2 gange denne sommer. Det skal man ikke fortælle mig, så straks afgav jeg lige en lille bestilling (og det samme gjorde min med-junkie Rikke). Og da Niko er alletiders kammerat var han selvfølgelig forbi BUTIKKEN: Swatch Vendôme i Paris. Vendôme-butikken er stedet hvor man (sammen med Spiga-butikken i Milano) kan købe Swatch luksus ure. De kan kun købes disse 2 steder. De er lidt mere eksklusive (og nogle er mere specielle) og er de bare fede (som alle andre Swatch-ure. TAK Niko... I owe you.... big time

Mine nye Vendôme-ure er Naeriada (et lækkert skin med masser af rød tingel-tangel), og Chrish Signs dette års Vendôme/Spiga Valentines ur. Super lækker og kommet i en flot rød hjerteformet æske. Et Lady-ur hvor remmen går to gange rundt om armene, og på remmen står der (naturligvis) "I love you forever". Nice.....

Etiketter: ,

søndag, juni 17, 2007

TV2-koncert

Fredag aften var Rikke og jeg til TV2 koncert i Falkoner i Kbh. Det var en fantastisk koncert. Der var helt sikkert udsolgt, men ikke overfyldt hvilket gjorde at man ikke blev helt mast selvom vi stod i 4. række foran scenen.

Steffen var lige så oplagt som han altid er, men til en afveksling mødte bandet denne aften op i sorte bukser og hvide skjorter - langærmet, undtagen Svend Gaul der havde valgt korte ærmer, sikkert for bedre at kunne svinge tommestikkerne.

Der var tryk på at de spillede masser af gamle 80'er numre som man knapt kan huske, og som i hvert fald en del af publikum sikkert knapt havde hørt før. Der var selvfølgelig også klassikkerne som "Rejsen til Rio", "Line Jørgensen, Voldum", "Lanterne" og som altid "Bag dukkede ruder". Til stor fornøjelse for salen fik vi også denne gang lov til at råbe noget åndsvagt. Og vi gør det gladelig hver gang Steffen spørger.

Og så valgte bandet at spille to nye numre. Først "Til dig", som var en stille lidt ballede agtig sang, ok og fængende, og senere sangen " S O M M E R" (det skal staves og ikke bare udtales sommer!) Den var rigtig god, og mon ikke det er tegn på at vi kan vente en ny cd fra de gamle drenge til efteråret. Man har jo lov til at håbe....

S O M M E R - sommernat.... Åhuåhh
S O dobbelt M E R sommernat Åhuåhh

(citat: TV2)

Etiketter: