søndag, september 09, 2007

Have-forskønnelse - del 2

Nu har det igen været den tid på året hvor Lars har været på Archivers-tur med gamle studiekammerater fra DB/Aa, og i den anledning havde jeg allieret mig med mine forældre så jeg ikke skulle være alene hjemme med to hyperaktive knægte i 4 dage. Mine forældre kom torsdag middag og vores projekt var denne gang at vi skulle have sat en tagrende op uden for vores udestue. Og så sat nogle afløb i overboens altankasse. Det er nemlig sådan at når de vander, fiser vandet lige igennem og plasker ned over hele vores terrasse - til min store irritation.

Som altid når min far er på besøg er der godt med projekter der skal laves. Ud over tagrenden, stod den også på opsætning af HPFI-relæ (det er lovmæssigt påkrævet i alle lejligheder (det er i huse) pr. 1.7.2008), men da min far er elinstallatør er det heldigvis ikke noget problem at få hjælp til den slags - helt autoriseret.

Og så kunne vi da også lige ligge nye fliser på vores lille terrasse uden for udestuen - 4½ m2 er der, så det er ikke flere fliser end der kan være i bagagerummet af passaten 3 gange, og så har vi også fået lagt flotte runde granit-trædefliser i stedet for den gamle havegang.

Pludselig er der gået 3½ dag, og i dag efter frokost kunne mine forældre velfortjente vende snuden tilbage til det jyske. Sikkert godt trætte (lørdag aften sov de tre voksne foran flimmerkassen kl. 21!)

TAK for hjælpen mor og far.

1 kommentarer:

Klokken 18:50 , Blogger Trine sagde...

Ikke dårligt med lidt praktisk hjælp, sender du ikke lige din far over næste gang, han kommer. Jeg har et par projekter eller to til ham ;-)

 

Send en kommentar

<< Startside