Igen igen - jubiiiiiiiiii
Jeg kan lige så godt gå til bekendelse. Det varer ikke længe inden det er swatch-tur-tid igen.
Det er officielt. Fredag d. 30. november - søndag d. 2. december drager Rikke og jeg til Budapest på dette års juletur med vores passion, mani kald det hvad du vil. Vi glæder os.
Igår havde Jonas, Elias og jeg besøg af Rikke fordi der var dømt spilleaften på Gasværksvej med PS3 og X-box 360, så Rikke var blevet forvist. Vi hyggede os nu ret godt så straffen var ikke så stor, og minderne faldt på sidste gang vi var i Budapest i januar 1997.
Det var mens vi var gik på 7. semester på DB/Aa og vi var på en konference for biblioteksstuderende. Der blev tid til meget andet end bare at være konferencedeltagere. Vi var på rundtur i Budapest med sådan en turbus (rigtig turist-agtigt), vi stjal et vejskildt men leverede det tilbage igen fordi vi ikke troede vi kunne få det med gennem tolden i lufthavnen (skarpt tænkt ikke?), vi købte sukkerfri æble-poloer (de der hvide runde tingester med hul i og normalt pebermyntesmag), vi købte en kæmpe chips-chio-spand. Spiste chipsene sammen med vores studiekammerater og brugte meget energi på at få spanden med hjem, fyldt med alt muligt mærkeligt. (Siden boede spanden i 7-8 år på skift hos os, som et andet delebarn).
Og sidst men ikke mindst var vi på tatoo-bar og fik vores første og stadig eneste tatovering. (Jeg må ikke kalde det tusch for Rikke ;-)
Hvad mon vi kommer til at opleve i Budapest denne gang?


0 kommentarer:
Send en kommentar
<< Startside