fredag, april 11, 2008

Euro-Disney

Nu er det efterhånden ved at være nogle uger siden, men her kommer alligevel lidt billeder fra vores tur til Euro-Disney, Paris samme med Familien Arent. (læs Trines fantastiske tur-beskrivelse)

Vi tog fra Kastrup tidlig onsdag morgen, og kom hjem igen sent fredag aften. Vi havde entre til Disney-land 3 dage og skulle bo på hotel lige uden for parken.

Det var en dejlig tur; vejret var ikke det bedste. Vi havde en del regnbyger og ikke så meget sol, men det var ok og vi fik da brugt det medbragte regntøj.

Ungerne (4 ialt) synes at parken var fantastisk, og vi fik prøvet nogle af de sjove forlystelser. Vi fik også set en del Disney-figurer, selvom jeg nu havde forventet der ville være flere af dem, og at man nærmest ville rende ind i dem konstant og overalt.
For at fuldende "ferien", tog vi også lige toget et smut ind til Paris. Uha hvor godt. Trine shoppede børnetøj og jeg kunne lige komme en tur i Swatch-megastore. Fedt - endnu et plus til den samlede karakter af turen. 8 med pil op.

Se alle vores billeder på Flickr , eller et par at billederne her.

Jonas og Pluto ved vores hotel. Der kom Pluto hver morgen.


Elias og Anna. Bemærk at stolene har Mouse-ører :-)

Familien Arnt i "Flo" - Racerløb i Kølerkildekøbing.

Toy Store-figurerne.

Elias og Marianne sammen m/ Mickey Mouse

Jonas i Paris "foran" Eiffeltårnet

Etiketter: , , , , ,

søndag, december 16, 2007

Den famøses swatch-juletur

Så kommer der endelig en kort beskrivelse og et par billeder fra Rikkes og min juletur til Budapest (30/11-2/12-2007).

Vi havde 3 dejlig dage i Budapest, vejret artede sig faktisk rigtig fint, og vi var både på en lokal italiensk restaurant såvel som en amerikansk burgerkæde (og det var ikke Mc!)

Nå ja, vi var da også på en aftensejltur på floden der flyder mellem Buda og Pest, vi var til middag i "Labyrinten" som er en lang række underjordiske labyrintgange der er blevet brugt fra alt til hospital til fangekælder/totursted under krigen. Vi var på "orienteringsløb" i Budapest hvor vi i hold skulle løse en masse opgaver om byen og svare på nogle Swatch-spørgsmål. Vores hold tabte med 1 point, og derfor fik vi ikke juleuret (det almindelige!) i gevinst (øv hvor var vi mega-bitre), og vi var til pre-opening på en swatch-butik der åbner i Budapest senere på året.

Rikke og jeg foran den nye Swatch-butik

Selve eventen sluttede af med en stor gallemiddag på vores hotel, hvor vi fik overrakt dette års Christmas-special - kun til deltagere i juleeventen. Og det var virkelig et speciel. Det er et super flot lady som kun er lavet i 150 stk worldwide. Det er helt klart "not to wear", og er blevet placeret i skabet i stuen.



Ægteparret Dan og Nora + Tracy som alle er amerikanere og gode venner (nu)

Etiketter: ,

søndag, oktober 28, 2007

Igen igen - jubiiiiiiiiii

Jeg kan lige så godt gå til bekendelse. Det varer ikke længe inden det er swatch-tur-tid igen.

Det er officielt. Fredag d. 30. november - søndag d. 2. december drager Rikke og jeg til Budapest på dette års juletur med vores passion, mani kald det hvad du vil. Vi glæder os.

Igår havde Jonas, Elias og jeg besøg af Rikke fordi der var dømt spilleaften på Gasværksvej med PS3 og X-box 360, så Rikke var blevet forvist. Vi hyggede os nu ret godt så straffen var ikke så stor, og minderne faldt på sidste gang vi var i Budapest i januar 1997.

Det var mens vi var gik på 7. semester på DB/Aa og vi var på en konference for biblioteksstuderende. Der blev tid til meget andet end bare at være konferencedeltagere. Vi var på rundtur i Budapest med sådan en turbus (rigtig turist-agtigt), vi stjal et vejskildt men leverede det tilbage igen fordi vi ikke troede vi kunne få det med gennem tolden i lufthavnen (skarpt tænkt ikke?), vi købte sukkerfri æble-poloer (de der hvide runde tingester med hul i og normalt pebermyntesmag), vi købte en kæmpe chips-chio-spand. Spiste chipsene sammen med vores studiekammerater og brugte meget energi på at få spanden med hjem, fyldt med alt muligt mærkeligt. (Siden boede spanden i 7-8 år på skift hos os, som et andet delebarn).

Og sidst men ikke mindst var vi på tatoo-bar og fik vores første og stadig eneste tatovering. (Jeg må ikke kalde det tusch for Rikke ;-)

Hvad mon vi kommer til at opleve i Budapest denne gang?

Etiketter: ,

mandag, oktober 08, 2007

Swatch Treasure Hunt


I was there..... Til International event 2007 i Tyrkiet under temaet Treasure hunt.

Og det var sjovt. Den bedste beskrivelse man kan komme med er at det er lidt ligesom at tage på lejrskole som voksen. Man hygger sig med en masse søde og sjove mennesker. Drikker lidt drinks og nyder solen og aktiviteterne.

Aktiviteterne denne gang var bla. jeepsafari i bjergene. Vi kørte 4 i bilerne og ikke noget med at tjekke om folk havde kørekort (evt også et med), næ, vi kunne bare hoppe i en bil og køre afsted. Og det var sjovt, men også helt vildt støvet. Vi kørte i bilerne fra omkring kl. 11-17, kun afbrudt af nogle aktiviteter undervejs, og konstant støvede det på de små grusveje i bjergene. Og det var varmt og der blev kastet med vand. Jeg tror aldrig jeg har haft støv så mange steder. Badevandet var helt gult bagefter og håret føltes som om det havde fået 2 l hårlak.

Rikke og jeg i jeepen sammen med Dan og Nora fra USA

Vi var også ude at bade i havet som man lige kan skimte i baggrunden her bag poolen ;-)






Etiketter: , ,

fredag, september 14, 2007

Swatch-tur

Nedtællingen er begyndt. Rikke og jeg går i disse dage og venter på at få det endelig program til næste Swatch-tur der går til Antalya d. 2.-5. oktober. Der er tale om en Treasure Hunt, og tilmeldingen startede d. 5. september. Normalt er der "udsolgt" på ret kort tid, men stik mod sædvane er der stadig ledige pladser. Vi taler lidt om, om det måske er derfor at vi stadig (efter 2 rykkere) ikke har modtaget noget program. Eller en bekræftelse på at vi bliver hentet i lufthavnen på det tidspunkt vi har meddelt at vi kommer.

Vi skal flyve over Frankfurt derned og over München hjem - med Lufthansa (de var billigst!)

Nu går vi bare og frygter at turen bliver aflyst pga manglende tilmeldinger, for så står vi der med ubrugelige flybilletter til 3000 kr pr mand. Er det tilfældet sender vi regningen til "the Club", men hvorfor skulle det dog gå så galt.

Etiketter: , ,

torsdag, august 02, 2007

Lidt om Swatch

Nu har det jo været ferie og fødselsdag, og traditionen tro er min samling af Swatch-ure derfor vokset lidt.

Lars havde været på indkøb og købt Touch of Heaven til mig (Et Square-ure fra julekollektionen 2005) og jeg skulle da også lige foreære mig selv et enkelt i for at fejre sommer(regnen!). Det blev et Vivienne Westwood ur som hun designede tilbage i 1993. Det er normalt hundedyrt men Rikke havde set det hos en urmager på strøget i Kbh, så da jeg hørte deres pris måtte jeg slå til... Uret hedder Orb og kommer i en rigtig nice special packaging.

Derudover var min gode gamle ven og tidl. studiekammerat Niko så heldig at være i Paris 2 gange denne sommer. Det skal man ikke fortælle mig, så straks afgav jeg lige en lille bestilling (og det samme gjorde min med-junkie Rikke). Og da Niko er alletiders kammerat var han selvfølgelig forbi BUTIKKEN: Swatch Vendôme i Paris. Vendôme-butikken er stedet hvor man (sammen med Spiga-butikken i Milano) kan købe Swatch luksus ure. De kan kun købes disse 2 steder. De er lidt mere eksklusive (og nogle er mere specielle) og er de bare fede (som alle andre Swatch-ure. TAK Niko... I owe you.... big time

Mine nye Vendôme-ure er Naeriada (et lækkert skin med masser af rød tingel-tangel), og Chrish Signs dette års Vendôme/Spiga Valentines ur. Super lækker og kommet i en flot rød hjerteformet æske. Et Lady-ur hvor remmen går to gange rundt om armene, og på remmen står der (naturligvis) "I love you forever". Nice.....

Etiketter: ,

mandag, december 11, 2006

Jeg kan køre snescooter.....

Så er jeg hjemvendt fra 5 dage i Østrig og er mange oplevelser rigere.

Det var en fantastisk tur. Ud over at se noget smuk østrigsk natur, havde vi det rigtig sjovt og lavede en masse sjove ting.
Torsdag skulle vi køre snescooter. Om formiddagen prøvede vi snescooterne og om eftermiddagen skulle vi køre ræs mod hinanden. Der skulle findes repræsentanter fra alle lande og med kun en deltager fra Danmark, skulle jeg repræsentere Dannebrogs farver. Jeg skulle køre løb mod Heir (en amerikaner), der desværre viste sig at være en tand (eller et helt mundsæt) bedre end mig. Vinderen af hele ræset blev en gut fra Schweitz, der vandt retten til at køre løbet næste år på det officielle Swatch-Team.


Efter snescooter-oplevelserne, var det meningen at vi skulle have præsenteret juleuret Artic Touch, men det blev desværre midt i præsentationen stjålet af nogle tyveknægte i en stor sort Hummer. Eneste mulighed vi havde for at sætte efter dem var af luftvejen, så der blev tilkaldt assistance i form af 2 helikoptere der fløj os ud af dalen.

Fredag måtte vi, Swatch-agenterne in spe, gå i træningslejr for at kunne fange tyvene. Vi fik bla. træning i Range Rover-kørsel på off-road"bane", skydning med riffel og bue og pil, glatførebane, kørsel med bind for øjnene mm.



Lørdag gik turen til Salzburg hvor vi kørte en lang tur i hestevogne, og derefter havde lejlighed til at gøre lidt shopping. Desværre øsede det ned i de 3½ time vi havde til rådighed, inden agenterne igen blev kaldt til samling, men det lykkedes mig da at få handlet lidt i den lokale Swatch-store :-)

Derefter var der julemiddag på et lokalt slot, og under middagen var det lykkedes at fange tyvene så vi alle kunne få overrakt vores velfortjente juleur og vores Agent-idkort.




Tilbage på hotellet fik vi følgende sms-besked: Dear Special Agent. The mission has been completed. We will inform you about other secret actions, soon. Your cell phone will explode in one second.


Så var det nu man kunne have åbnet altandøren og smidt mobilen ud i sneen, for da vi kom tilbage til hotellet havde det nemlig sneet det meste af dagen i Hinterglem, og efter en hel nat med sne var der rigtig kønt vinterlandskab uden for vinduet den næste morgen.


På vej hjem fra Østrig mellemlandede jeg i Zürich og der var sørme lige en Swatch-store i lufthavnen, som jeg også kom til at bruge visa-kortet i. Sådan kan det går, næææææ: Sådan skal det gå, og det gør det også altid;-)

Du kan se flere billedersom Mikael har lagt på hans site, incl et enkelt slutbillede af mig og det nyerhvervede juleur http://www.always-surprising.com/event_xmas2006.htm

Etiketter:

fredag, november 17, 2006

Swatch xmas event - Here I come

YES.... Jeg skal afsted
Jeg har netop i dag fået bekræftelse på at jeg skal til Østrig, nærmere betegnet Saalbach-Hinterglemm fra d. 6.-10. december.

Det er nemlig til Østrig dette års juletur med Swatch the Club går.
Nu skal jeg så igang med planlægningen og booking af fly til enten Munchen eller Salzburg, sandsynligvis Munchen fordi det er ca. 1500 kr billigere, og så skal der jo nok også lige findes en barnepige eller to, hvis ikke far-Lars skal holde tvungen ferie...
Jeg glæder mig i hvert fald til at komme afsted.

Etiketter:

torsdag, august 10, 2006

Swatch

Nogle vil jo nok mene at jeg er lidt gak i låget, men sådan må det så være.

Indrømmet - jeg er lidt af en samler hvad angår Swatch-ure. Pt arbejder jeg på at registrere dem allesammen, hvilket er noget af et arbejde. I den forbindelse skal der tages billeder af alle urene, og deres indpakning de såkaldte "Special Packaging".

Her er et eksempel på et at mine ure....


Dette er juleuret fra 2004, det er nummereret 9300/14.999

Etiketter: