søndag, december 16, 2007

Den famøses swatch-juletur

Så kommer der endelig en kort beskrivelse og et par billeder fra Rikkes og min juletur til Budapest (30/11-2/12-2007).

Vi havde 3 dejlig dage i Budapest, vejret artede sig faktisk rigtig fint, og vi var både på en lokal italiensk restaurant såvel som en amerikansk burgerkæde (og det var ikke Mc!)

Nå ja, vi var da også på en aftensejltur på floden der flyder mellem Buda og Pest, vi var til middag i "Labyrinten" som er en lang række underjordiske labyrintgange der er blevet brugt fra alt til hospital til fangekælder/totursted under krigen. Vi var på "orienteringsløb" i Budapest hvor vi i hold skulle løse en masse opgaver om byen og svare på nogle Swatch-spørgsmål. Vores hold tabte med 1 point, og derfor fik vi ikke juleuret (det almindelige!) i gevinst (øv hvor var vi mega-bitre), og vi var til pre-opening på en swatch-butik der åbner i Budapest senere på året.

Rikke og jeg foran den nye Swatch-butik

Selve eventen sluttede af med en stor gallemiddag på vores hotel, hvor vi fik overrakt dette års Christmas-special - kun til deltagere i juleeventen. Og det var virkelig et speciel. Det er et super flot lady som kun er lavet i 150 stk worldwide. Det er helt klart "not to wear", og er blevet placeret i skabet i stuen.



Ægteparret Dan og Nora + Tracy som alle er amerikanere og gode venner (nu)

Etiketter: ,

tirsdag, november 20, 2007

TV2



Et eller andet sted i mængden af (anslået) 30.000 mennesker på Rådhuspladsen i København, står jeg en kold mandag aften i november.

Hvorfor? Det kan da ikke være så svært at gætte. Der er TV-2 koncert og der er lige kommet en ny cd (som altså er meget bedre end anmeldelserne gør den til).


"For dig ku' jeg gøre alting" - titelsangen, på den nye cd holder. Den har den klassiske og elskede TV2-lyd: Sven der tæsker løs på trummerne som vi elsker det, Hans Erik og Georg på guitar og bas, og selvfølgelig Steffens vokal.
Også på denne cd har Nielsson (ikke længere Unge-Nielsson men nu Henrik smoke on the water Nielson) og "the Aarhus Horns" fået lov til at spille med, og det er en fornøjelse.

Jeg har selvfølgelig fået en ynglings-sang på cd-en: Randes Station

Etiketter: ,

søndag, oktober 28, 2007

Igen igen - jubiiiiiiiiii

Jeg kan lige så godt gå til bekendelse. Det varer ikke længe inden det er swatch-tur-tid igen.

Det er officielt. Fredag d. 30. november - søndag d. 2. december drager Rikke og jeg til Budapest på dette års juletur med vores passion, mani kald det hvad du vil. Vi glæder os.

Igår havde Jonas, Elias og jeg besøg af Rikke fordi der var dømt spilleaften på Gasværksvej med PS3 og X-box 360, så Rikke var blevet forvist. Vi hyggede os nu ret godt så straffen var ikke så stor, og minderne faldt på sidste gang vi var i Budapest i januar 1997.

Det var mens vi var gik på 7. semester på DB/Aa og vi var på en konference for biblioteksstuderende. Der blev tid til meget andet end bare at være konferencedeltagere. Vi var på rundtur i Budapest med sådan en turbus (rigtig turist-agtigt), vi stjal et vejskildt men leverede det tilbage igen fordi vi ikke troede vi kunne få det med gennem tolden i lufthavnen (skarpt tænkt ikke?), vi købte sukkerfri æble-poloer (de der hvide runde tingester med hul i og normalt pebermyntesmag), vi købte en kæmpe chips-chio-spand. Spiste chipsene sammen med vores studiekammerater og brugte meget energi på at få spanden med hjem, fyldt med alt muligt mærkeligt. (Siden boede spanden i 7-8 år på skift hos os, som et andet delebarn).

Og sidst men ikke mindst var vi på tatoo-bar og fik vores første og stadig eneste tatovering. (Jeg må ikke kalde det tusch for Rikke ;-)

Hvad mon vi kommer til at opleve i Budapest denne gang?

Etiketter: ,

mandag, oktober 08, 2007

Swatch Treasure Hunt


I was there..... Til International event 2007 i Tyrkiet under temaet Treasure hunt.

Og det var sjovt. Den bedste beskrivelse man kan komme med er at det er lidt ligesom at tage på lejrskole som voksen. Man hygger sig med en masse søde og sjove mennesker. Drikker lidt drinks og nyder solen og aktiviteterne.

Aktiviteterne denne gang var bla. jeepsafari i bjergene. Vi kørte 4 i bilerne og ikke noget med at tjekke om folk havde kørekort (evt også et med), næ, vi kunne bare hoppe i en bil og køre afsted. Og det var sjovt, men også helt vildt støvet. Vi kørte i bilerne fra omkring kl. 11-17, kun afbrudt af nogle aktiviteter undervejs, og konstant støvede det på de små grusveje i bjergene. Og det var varmt og der blev kastet med vand. Jeg tror aldrig jeg har haft støv så mange steder. Badevandet var helt gult bagefter og håret føltes som om det havde fået 2 l hårlak.

Rikke og jeg i jeepen sammen med Dan og Nora fra USA

Vi var også ude at bade i havet som man lige kan skimte i baggrunden her bag poolen ;-)






Etiketter: , ,

fredag, september 14, 2007

Swatch-tur

Nedtællingen er begyndt. Rikke og jeg går i disse dage og venter på at få det endelig program til næste Swatch-tur der går til Antalya d. 2.-5. oktober. Der er tale om en Treasure Hunt, og tilmeldingen startede d. 5. september. Normalt er der "udsolgt" på ret kort tid, men stik mod sædvane er der stadig ledige pladser. Vi taler lidt om, om det måske er derfor at vi stadig (efter 2 rykkere) ikke har modtaget noget program. Eller en bekræftelse på at vi bliver hentet i lufthavnen på det tidspunkt vi har meddelt at vi kommer.

Vi skal flyve over Frankfurt derned og over München hjem - med Lufthansa (de var billigst!)

Nu går vi bare og frygter at turen bliver aflyst pga manglende tilmeldinger, for så står vi der med ubrugelige flybilletter til 3000 kr pr mand. Er det tilfældet sender vi regningen til "the Club", men hvorfor skulle det dog gå så galt.

Etiketter: , ,