torsdag, april 12, 2007

Gaven var.....


En cykelstol og en arvet cykelhjelm, som er herre-sjov at have på. Nu må vi bare finde tid til at cykel en tur... (ligesom de gør i Malmö)

Etiketter:

mandag, april 09, 2007

Sidste feriedag...

Her på påskens sidste feriedag, var det endelig blevet lidt bedre vejr, så vi tog en tur i Boserup Skov, der ligger lidt vest for Roskilde. Det var en hyggelig tur, og faktisk lykkedes det os at gå tur i en hel time uden af Jonas brokkede sig særlig meget over at han skulle gå. Det plejer han ellers, på trods af at vi siger at vi træner til vi skal gå meget rundt oppe hos Faster Charlotte på Grønland til sommer.

Da vi kom hjem skulle vi have lidt frokost, og mens Lars og jeg stod i køkkenet, prøvede Jonas at lære Elias at lave narrestreger - det lykkedes desværre lidt for godt. Elias ser meget op til storebror, og prøver virkelig at gøre de ting som han gør.


Etiketter: , , ,

Påskegæster

Det har været en sand fornøjelse at holde påskeferie hjemme i Høje Taastrup.
Det er hyggeligt at være på ferie i Jylland, men det er nu også dejligt bare at være hjemme i en hel ferie og have gæster fra Jylland.

Vi havde bla. besøg af Martin og Dorte og deres børn Lucas og Leia.
Det var super hyggeligt, og Jonas synes det var fedt at lege med dem, og så skulle de også sove på en stor madras på drengenes værelse, hvor godt kan det blive.....

Etiketter: , ,

1 års fødselsdag

Fredag d. 6. april blev Elias 1 år. I den anledning havde vi inviteret mormor og morfar og farmor og farfar til fødselsdag om torsdagen. Det var en rigtig hyggelig dag, hvor vi både fik boller og kagemand og der var fødselsdagstog med lys i på bordet. Desværre sov Elias da vi spiste kagemand, men han fik noget da middagssøvnen var ovre og han nød den.

Her er nogle billeder fra den (næsten) store dag:

Elias pakker gaver ud

Og der var en sjov larve i

Elias og farmor...

Etiketter: , ,

tirsdag, april 03, 2007

Påskeferie

Vi nyder rigtig påskeferien. Jeg holder ferie med Jonas og Elias fordi deres institution "Bogen" er lukket. I går var vi i City 2og købe sandaler til Jonas, og i dag har vi passet Michelle så hendes mor kunne skrive lidt på en opgave. Det har været rigtig hyggeligt. Vi har været i ToysRus og købe en fødselsdagsgave fra Jonas til Elias, og derefter var vi på McDonalds og få en is, og der mødte vi selveste Ronald McDonald, der kom og delte autografer ud.

Påskeferien startede ellers lidt tidligere end beregnet for mit vedkommende, fordi Elias igen fik mellemørebetændelse. Så efter at vi ikke havde sovet natten mellem torsdag og fredag, måtte jeg melde barn syg fredag og tage til ørelæge der kunne konstatere at han havde en ualmindelig flot mellemørebetændelse på venstre øre. Fordi det kun er 2 uger siden han stoppede men pencillin efter sidste gang øresjov, er han blevet sat på et skrappere kur denne gang, så nu håber vi det forsvinder - for altid. Ellers er han potentiel dræn-kandidat (præcit som brormand!)

I morgen kommer mormor og morfar (de bliver til torsdag) og torsdag kommer også farmor og farfar og så skal der holdes 1 års fødselsdag for Elias, det runder det første hjørne på fredag. Det er naturligvis en hemmelighed hvad han skal have i fødselsdagsgave, men han skal nok blive glad for det - han ved det bare ikke!

Etiketter: , ,

Shoppetur

I lørdags havde Rikke og jeg aftalt store-shoppetur. Det gik forrygende. Vi mødtes i toget på vej til Kbh. kl. 10 og så blev vi ellers ved til kl. 17 da vi tog toget hjem igen. Den stod på hele strøget, samtlige dametøjs- og skobutikker. Jeg skulle have en ny sommerjakke og Rikke skulle have nogle sko. Og vi prøvede og prøvede. Jeg prøvede både blomstrede, stribede og ternede jakker, på trods af at det jeg ville have var en beigefarvet trenchcoat. Hvor svært kan det være? Det var ret svært, og selv efter frokostpausen på WannaB var det umuligt at finde den rette jakke. Jeg fandt kun tørklædet der passede til, men Rikke fik da sine sko så held held i sprøjten havde vi.

Da vi kom hjem havde Lars invitere Keld over så vi kunne grille (sæsonen starter tidligt), og med lidt snyd fra en varmeblæser sad vi faktisk i udestuen til kl. 23.30 og hyggede os. Men hvor var de to små shoppetøser da også trætte tilsidst.
Desværre havde jeg jo stadig ikke fået nogen jakke, så da City 2 havde søndagsåbent mødtes vi lige der kl. 11 og kunne når 4-5 butikker igen, og så endte det da også med at jeg fik min jakke. Ikke den beigefarvede, men tvært imod, en svagt lyserød sag, men pinke kanter der slet ikke passer til mit flotte tørklæde. Men pæn er den nu alligevel :-)

Dagen sluttede af med at Jonas og jeg var i teateret med Michelle og hendes mor, og denne gang så vi en fantastisk Thomas Winding forestilling: Gå en tur i stuen.
Hjemme igen spiste vi aftensmad hos Iram og Michelle og havde haft endnu en hyggelig dag.

Etiketter: