Familiedag

I dag har vi været til familie-dag på Lars's arbejde. Hvert barn fik en pose indeholdende t-shirt og forklæde samt kokkehue og så var det bare med at går igang.

Jonas (og lidt hans mor), fik bagt brunkager, vaniliekrandse, lidt honningkage-småkager og lavet marcipankonfekt. Indimellem fik vi spist masser af æbleskiver, pebernødder, mandariner, chips og drukket gløg og æblejuide.

Dagen sluttede med et lille teaterstykke med Eventyrteatret.

Vi havde selvfølgelig glemt kameraet så ungerne blev først fotograferet da vi kom hjem.

TV2

Et eller andet sted i mængden af (anslået) 30.000 mennesker på Rådhuspladsen i København, står jeg en kold mandag aften i november.

Hvorfor? Det kan da ikke være så svært at gætte. Der er TV-2 koncert og der er lige kommet en ny cd (som altså er meget bedre end anmeldelserne gør den til).

"For dig ku' jeg gøre alting" - titelsangen, på den nye cd holder. Den har den klassiske og elskede TV2-lyd: Sven der tæsker løs på trummerne som vi elsker det, Hans Erik og Georg på guitar og bas, og selvfølgelig Steffens vokal.
Også på denne cd har Nielsson (ikke længere Unge-Nielsson men nu Henrik smoke on the water Nielson) og "the Aarhus Horns" fået lov til at spille med, og det er en fornøjelse.

Jeg har selvfølgelig fået en ynglings-sang på cd-en: Randes Station

Overskudsagtigt pral

I weekenden har vi været i Jylland til fødselsdage og på barselsvisit.

Lørdag aften var vi til fødselsdag hos min svigerinde Lene i Hornbæk. En rigtig hyggelig aften hvor ingen faldt i søvn før i bilen på vej ud til mormor og morfar. Det var kl. 23.15 så Elias (og Jonas også for den sags skyld) var pænt trætte.

Søndag formiddag kørte vi lige et smut til Bording for at sige hej til Martin, Lukas og Leia. Det var faktisk meningen af vi skulle have set deres lille nye baby Ami, men Dorte og Ami var stadig indlagt i Skejby, så vi måtte nøjes med at aflevere barselsgaverne til den glade far.

Til frokost skulle vi til fødselsdag med ungernes oldemor (min farmor) der blev 92 år. Hun er stadig forbavsende frisk (opgav dog sit kørekort da hun fyldte 91 år!), og vi havde en dejlig eftermiddag hos min farbror og tante, der lagde hus til fødselsdagen.

Og her kommer så mit praleri: Hvad skulle vi dog give oldemor i fødselsdagsgave?
Rigtig overskudsagtigt (jeg ved ikke hvad der gik galt i den uge), havde Elias og jeg bagt pebernødder, jeg havde lavet julesmåkager formet som engle, stjerneskud og julemænd og så pyntet med farvet glasur og krymmel. Jeg havde lavet 5-6 slags marcipankonfekt, bla. rosiner der havde lagt i contreau indsvøbt i marcinpan og overtrukket med chokolade. Alle disse lækkerier + 4-5 slags købt juleslik, julethe og almindelig the var ordnet fint i små bøtter med "navn på", stillet på en bakke og pakket ind i celofan.
Jeg tror nok lige at gamle farmor blev glad. Så glad at hun bedyrede at nu skulle hun ikke have julegave for dette var virkelig alt for meget. (Det synes Lars også, men det var mest fordi jeg gik med alt slikket og småkagerne ;-)

Dejlig når man har gjort noget ekstra ud af en gave og modtageren så bliver glad.

Jonas og Elias synes det var en fantastisk weekend, for de legede både med Lukas & Leai og Kristian & Kamilla. Og mandag blev de passet af mormor og morfar mens Lars og jeg arbejde i Århus. Tak til mor og far, fordi I efter endt pasning, lige smuttede til Århus og leverede drengene, så vi ikke skulle tilbage til Randers efter dem, inden vi kunne returnere til Høje Taastrup.

Bihuler.... av av

I dag ligger jeg hjemme i sengen og prøver at forhindre mit hoved i at eksplodere.
Jeg har haft ondt i halsen, hostet og været godt snottet siden i fredags, og i går overgav jeg mig og frekventerede Dr. Else med en mistanke om bihulebetændelse.

Og den var god nok, så det blev udskrevet nogle piller og så skulle det gerne blive bedre. Det er i hvert fald ikke bedre i dag - tvært imod.
Man siger jo, at det skal være skidt før det bliver godt, men er det virkelig nødvendigt?

Talemåder

Forleden morgen da jeg vækkede Jonas proklamerede han: Mor jeg er i mit S i dag! Nå da da.
Jeg spurgte lidt til om han vidste hvad det betød og det gjorde han skam. Det var fordi han havde sovet længe og var sådan lidt frisk og glad!

Han mente også at nabopigen Sophie var i sit S, og faktisk også Rachel (lederen i børnehaven). Jeg sagde at det kunne han jo prøve at spørge Rachel om når han kom ned i børnehaven, men så ombestemte han sig. "Nej mor, ved du hvad? Jeg tror faktisk ikke Rachel er i sit S - jeg tror hun er i sit B i dag!

Tænk lige lidt over det