onsdag, august 29, 2007

Handmade in Italy - Del 2

Hvis nogen vil starte med at læse del 1, så klik her.

Ellers spring på vognen nu, og se mine nye støvler.

I dag har jeg nemlig været i Værløse og hente de støvler jeg bestilte i juni måned. De var ellers først lovet færdige i oktober, men italienerne har været hurtige på symaskinen denne gang, så allerede nu kan jeg komme ud og spadsere i frække røde snørrestøvler.
Og selv Lars har udtalt at de nu er ret flotte.

Etiketter:

tirsdag, august 28, 2007

Marie

Vi har i 3 år haft en skøn sort huskat der bærer navnet Marie. Vi fik hende fra Kattens Værn da Jonas var 9 mdr. og hele familien elsker den kat. Da Jonas var lille var hun mild og fredelig, og hun har været præcist lige så mild nu hvor det har været Elias der er kravlet rundt efter hende, og har hevet hende i halen eller prikket hende i maven eller øjnene. En rigtig familiekat.

Nu har Marie fået en ny familie. Skæbnen har nemlig villet at Lars gennem de sidste par år, har udviklet katteallergi, og inden det blev alt for slemt, blev vi nødt til at finde et nyt hjem til Marie. Det har været en svær beslutning som har taget næsten 1 år at komme frem til, men nu har hun fået et nyt dejligt hjem i det jyske.

Vi har været så heldige at Morten's forældre gerne ville have kat igen, og derfor bor Marie nu i Gjessø i en dejlig villa med stor have hvor hun kan boltre sig og fange fugle til hendes nye mor.

Det varer uden tvivl lidt tid, inden jeg vænner mig til at hun ikke mere skal med mig iseng om aftenen, eller at hun står og mijauer når vi vågner og hun vil have mad.


Jonas og Marie

Weekend i Følle

Farmor og farfar har et skønt sommerhus i Følle, som vi desværre ikke er så gode til at låne eller besøge dem i. Det har vi rådet bod på i den forgangne weekend, som faktisk var første gang vi var der i år.

Vi havde taget en fridag fredag, så torsdag aften kørte vi til Odden og sejlede til det jyske for at være 3 dage i sommerhuset i Følle. Og det var skønt. Fredag var vejret super godt, lørdag var det lidt blandet, og søndag var det også helt ok. Vi fik gået et par ture, bla. en lang tur ud til Kalø Slotsruin der ligger få kilometer væk, og så fik Lars og svigerfar sat en ny bilradio i. Den kan spille radio og cd (!) men så er der også indgang for både usb og sd-kort. Kom ikke her...

Elias brugte en del tid på at blive skubbet rundt på en 3-hjuler vi har stående i sommerhuset.

Jonas legede ved stranden med farmor


Lars, Jonas, farmor, Elias og farfar ved Kalø Slotsruin

Vi fulgtes med Rikke & Keld hjem på Ebeltoft-Odden-færgen hvor det blev til ta-selv-kagebord. Noget Lars og Keld har snakket om i evigheder.

Etiketter: , ,

onsdag, august 15, 2007

Have-forskønnelse

Vi er jo de heldige ejere af en dejlig have på måske 12 m2 - primært bestående af en "stor" græsplæne, en forsythia, en julerose og 2 potter med buskbom. Og så lidt fliser. Det er et stort arbejde at vedligeholde sådan en have. Der skal klippes hæk og græsset skal slåes og nu synes vi der skulle ske lidt forskønnelse derude. Eller - det er nok mest mig der ønskede der skulle ske noget, og noget er en udskiftning af vores havelåge. Den anden var simpelthen pilrådden.

Og så tænkte jeg: hvor svært kan det være? Men jeg tror nok Lars synes det er lidt svært/træls!

Vi startede med at få købt alle de ting der skal til: en ny havelåge, 2 nye stolper, stolpespyd der skal bankes ned i jorden og som stolperne skal stå i. Flere forskellige skruer, skiver og en låsemekaniske - og ja, så noget ædeltræsolie som træet skal behandles med.

De tidligere ejere af lejligheden havde gjort mange ting selv, men pædagoger er ikke gør-det-selv-mennesker, så det har været noget værre juks, og derfor forventede vi ikke at havelågen var en undtagelse. Det var ikke den pæneste (og næppe den dyreste) havelåge vi havde, til gengæld var den støbt fast i 2 spande beton godt nede i jorden, så det var noget af en kamp for Lars at grave stolperne til den gamle låge op. Men han er sej så det lykkedes.


Her står han med den ene stolpe i en spand beton foran hullerne.

Vi nåede et godt stykke i går, men så begyndte det et drille lidt, og det blev sent og vi ville ikke fortsætte med at larme, så nu holder projektet pause et par dage, fordi vi på skift skal noget om aftenen, og man kan ikke rigtigt gøre noget alene, når man også skal se efter 2 unger.

I aften har jeg så været hjemme med ungerne, og da de var blevet lagt i seng, kunne jeg få malet lågen og stolperne 1. gang. Så må vi se om Lars kan få sat stolperne fast i morgen, når jeg skal til bestyrelsesmøde i børnehaven.

Etiketter:

En søndag i kulturens tegn

I søndags besluttede vi at satse på at vejret holdt tørt, og tog på Frilandsmuseet i Brede (ved Lyngby). Vi havde aldrig været der før, og var lidt spændte på hvad Jonas ville sige til at gå rundt og se på gamle huse.

Vi startede med en tur i hestevogn rundt på museet. Det synes Jonas var ret sjovt, og Elias sad bare hos farmand og hyggede (han har været lidt syg nogle dage).


Derefter gik vi rundt og se nærmere på nogle af husene. Og Jonas syntes det var sjovt og lidt spændende, og flere gange spurgte han om vi ikke skulle gå ind i det og det hus og kikke.

Højdepunktet var uden tvivl da Jonas og Lars var oppe i en gammel vindmølle. Her er Jonas fotograferet uden for møllen.


Etiketter: , , ,

tirsdag, august 07, 2007

Erasmus Montanus

I går var jeg i teateret med Rikke. Min fødselsdagsgave fra hende var nemlig en billet til Grønnegårds Teaterets sommeropsætning af Holbergs klassiker: Erasmus Montanus.
Jeg kendte ikke historien på forhånd, men jeg var nok (indrømmer jeg nu!) lidt skeptisk fordi jeg havde en ide om at sproget sikkert var gammel og lidt svært at forstå. Men.... min frygt blev gjort til skamme. Det var en rigtig god forestilling og en god opsætning (jeg har jo ikke set andre) som har fået rigtig god kritik i pressen.


Forestillingen spilles i Kunstindustrimuseets have i Bredgade i det indre København, og vejret igår var helt perfekt. Inden forestillingen have vi spist på en lækker mexicansk restaurant i St. Kongensgade, 5 mins gang fra teateret (også en del af gaven), og vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag og aften.

Tak for gaven Rikke

Billedet forestiller Rasmus Berg (Erasmus Montanus) der spilles af Lars Mikkelsen.

Etiketter:

fredag, august 03, 2007

Telt-tur

Lars har flere gange talt om at han gerne vil på telttur med Jonas; sådan en lille campingtur. Bare de to (og så måske Henrik og Anders, som han vist er kraftigt inspireret af) .

Nu er han så igang med at prøve lykke. Vi har slået telt op i vores have (der skulle ikke grines). Det er et lille 2-mands telt som Jonas har fået som bonus-gave i Krummeklubben, og det kan lige være på vores græsplæne.

I dette øjeblik ligger Jonas og Lars så derude, iført pyjamasser og dyner og hygger sig med at læse i en Flunkerne-bog. Jeg sidder med den bærbare i soveværelset og ønsker dem begge en god nat.


Etiketter: ,

torsdag, august 02, 2007

Lidt om Swatch

Nu har det jo været ferie og fødselsdag, og traditionen tro er min samling af Swatch-ure derfor vokset lidt.

Lars havde været på indkøb og købt Touch of Heaven til mig (Et Square-ure fra julekollektionen 2005) og jeg skulle da også lige foreære mig selv et enkelt i for at fejre sommer(regnen!). Det blev et Vivienne Westwood ur som hun designede tilbage i 1993. Det er normalt hundedyrt men Rikke havde set det hos en urmager på strøget i Kbh, så da jeg hørte deres pris måtte jeg slå til... Uret hedder Orb og kommer i en rigtig nice special packaging.

Derudover var min gode gamle ven og tidl. studiekammerat Niko så heldig at være i Paris 2 gange denne sommer. Det skal man ikke fortælle mig, så straks afgav jeg lige en lille bestilling (og det samme gjorde min med-junkie Rikke). Og da Niko er alletiders kammerat var han selvfølgelig forbi BUTIKKEN: Swatch Vendôme i Paris. Vendôme-butikken er stedet hvor man (sammen med Spiga-butikken i Milano) kan købe Swatch luksus ure. De kan kun købes disse 2 steder. De er lidt mere eksklusive (og nogle er mere specielle) og er de bare fede (som alle andre Swatch-ure. TAK Niko... I owe you.... big time

Mine nye Vendôme-ure er Naeriada (et lækkert skin med masser af rød tingel-tangel), og Chrish Signs dette års Vendôme/Spiga Valentines ur. Super lækker og kommet i en flot rød hjerteformet æske. Et Lady-ur hvor remmen går to gange rundt om armene, og på remmen står der (naturligvis) "I love you forever". Nice.....

Etiketter: ,