tirsdag, januar 30, 2007

Der bages pizza


Vi har rigtig meget glæde af vores genbo Iram og hendes datter Michelle som Jonas går i børnehave med. Iram har hjulpet os gennem skadesperioden (det er hendes kravlegård vi nyder godt af), og vi prøver at hjælpe Iram når hun nogle gange er hængt op af arbejde og kursus (hun er alene-mor).

I mandags havde vi derfor lovet at tage Michelle med hjem fra børnehaven fordi Iram var på kursus i Århus. Jonas og Michelle havde begge glædet sig meget de foregående dage og de legede rigtig godt sammen her.

Til aftensmad skulle vi have hjemmebagt pizza, så jeg fik hjælp i køkkenet af to store børn der stod for at pynte hver deres pizza med fyld. Godt der var plads til 2 stole ved køkkenbordet og at der var forklæder til alle. Det skal man nemlig huske at have på når man bager.

Etiketter:

tirsdag, januar 23, 2007

Der bliver gået til den

Elias og Lars hygger sig virkelig sammen her under Lars' barsel.
Det foregår bla. ved at de tumler i vores seng, og man kan høre Elias grine højt i hele lejligheden. Det er åbenbart noget at det absolut sjoveste han ved.

Etiketter:

søndag, januar 21, 2007

Væk er den menisk!

I torsdags skulle jeg til kontrol på sygehuset i Glostrup i håb om at lægerne kunne finde ud af hvad der var galt med knæet. Jeg var selvfølgelig så uheldig at komme ind til min hade-læge, men det viste sig faktisk at han denne dag var nogenlunde. I hvert fald besluttede han i samråd med "bossen" at indlægge mig omgående til akut operation senere på dagen, med mistanke om en menisklæsion.
Jeg kom op på en afdeling, der blev skrevet journal, jeg talte med narkoselæge og alt det der skal ske inden en operation. Og så startede ventetiden ellers. Jeg ventede fra kl.10.30 til kl.22 om aftenen inden de endelig mente at nu havde de tid til at operere (fastende i al den tid). Desværre var der i løbet af eftermiddagen og aftenen sket flere ulykker i området så det endte med at de alligevel ikke havde tid til at skære i benet torsdag, så selvom jeg var blevet kørt næsten helt ind på en operationsstue, blev jeg kørt ud igen og tilbage til afdelingen.

Jeg fik lidt aftensmad og skulle så faste igen fordi jeg var nr. 1 på liste til fredag. Og det lykkedes da også omkring kl. 9.30 fredag formiddag at blive kørt ned til operation. Her var nogle søde sygeplejersker, læger og narkoseteam så jeg var helt i sikre hænder, og efter nogle timer kom jeg til mig selv igen på opvågningsstuen.

Lars, Jonas og Elias kom og besøgte mig både torsdag aften hvor vi håbede jeg ville blive kørt til operation og fredag aften da jeg var opereret. Jonas fik is med vafler til aftenkaffen fredag af den søde sygeplejerske og Lars fik kaffe, så de synes vist det var et ok hotel konen var blevet indlogeret på.
Lørdag kom der en venlig læge forbi til stuegang og fortalte lidt om hvad de havde gjort ved knæet. Fjernet en menisk, og konstateret at det foreste korsbånd manglede og at der var indtil flere huller i det brusklag der skal beskytte lårbensknoglen. Alt i alt et ret dårlig knæ konstaterede de. Great!

Men lykkeligvis blev jeg udskrevet efter en træningslektion med en fysioterapeut, og så var meldingen at det bare er hjem og træne og træne og træne. Og med lidt helt skal knæet nok komme til at fungere nogenlunde. På et tidspunkt!

Etiketter: ,

mandag, januar 15, 2007

Cars - hvad gør man ikke for sin dreng?

Siden vi var på besøg hos Anders i Malmö til nytår har Jonas talt om at han gerne ville have Snot Rod, Wingo og Boost - og og naturligvis også Ronnie Ræs!

Og jeg sad (som den gode mor jeg prøver at være!) flere aftener på Ebay og ledte efter bilerne til den helt rigtige pris. Det endte med at jeg købte en sampak med de 3 rødder, og så Ronnie Ræs for sig - begge dele importeret fra USA. Boost, Wingo og Snot Rod kom allerede i weekenden og han er jublende lykkelig for dem. Desuden købte jeg også på QXL Guido, Luigo og traktoren, men dem har han ikke fået endnu.

Så kom der reklamer i går, og idag var der Biler at få i Super Brugsen så Lars stod klar ved vores lokale Super Brugs i Taastrup da nu åbnede kl. 9 og han var første mand ved bilerne (efterfulgt af en udsendt bedstemor der ikke vidste hvad hun skulle tage og en mor på barsel!)

Nå men Lars gik lige så meget amok som jeg ville have gjort, så nu har han købt: Leakless, Dinoco McQueen, Sheriffen, Frede og Sjanten (Fillmore og Sarge), Sally og Cruisin' Lynet og Buzz og Woody (der kun er med ca 15 sekunder til sidst som en appetizer for Toy Story). Nu er problemet bare hvordan vi får givet Jonas alle disse biler på en fornuftig måde?

Etiketter: ,

torsdag, januar 11, 2007

Kravlegård - sikke en hjælp

Herhjemme sidder jeg jo det meste af tiden i sofaen og laver ikke så meget nyttigt. Ser TV, læser, syer og hunser med Lars.
I går havde vi besøg af Michelle fra børnehavens mor, der pt er på orlov så hun havde tid til formiddagskaffe. (De bor i naboblokken så vi kan vinke til dem ud af vinduet, og desuden kender jeg Iram godt fordi vi er i forældrebestyrelsen sammen i børnehaven!)

Under snakken kom jeg ind på at vi overvejede at leje en kravlegård i Babysam, og så viste det sig at Iram havde en i kælderen vi bare kunne låne. Så det har vi gjort og det er fantastisk.



Jeg er ellers lidt modstander af kravlegårde. Jeg synes børnene skal have lov til at kravle rundt, men i vores situation er den fantastisk. Normalt ville Elias blive parkeret i hans Trip-trap-stol når der skal laves mad og det er ikke altid lige sjovt, men nu kan han bare sidde og lege i kravlegården i stuen. Og faktisk kan jeg så også nu være alene hjemme med han de 15 min det tager for Lars at hente eller aflevere Jonas i børnehaven.

Etiketter:

Ørebarn del 2

I dag har Lars været til kontrol hos ørelægen med Jonas. Vi har løbende gået til kontrol med ham hver 3-4 mdr. siden han første gang fik lagt dræn for 2 år siden. Drænene (hold 2) er nu faldet ud og alt så så flot ud af han blev afsluttet og ikke skal komme mere. Det var jo dejligt.

Men, da Elias jo nu har mellemørebetændelse og næsten er færdig med hans pencillin benyttede vi lige chancen og fik ham tjekket også. Og det var da godt. Hans øre så næsten fine ud. Betændelsen var væk, men der var væske i dem, så han fik en kontroltid igen om 5 uger. Og så skal vi holde øje med ham. Hvis han bliver syg og er pylleret er der stor risiko for at det er ørene der driller, og 3 gange mellemørebetændelse så ligger hun dræn i ham. Han er altså et "høj-risiko"-ørebarn: FEDT!
Nej, men det var da godt at det blev opdaget nu, så kan vi holde øje med ham, og vi har en forsyning af panodil som backup så vi ikke får flere ødelagte nættet.

Etiketter: , , ,

mandag, januar 08, 2007

Udskudt 1. arbejdsdag.....

På mandag var det meningen at jeg skulle genoptage mit arbejde efter endt barselsorlov. Og jeg havde virkelig glædet mig rigtig meget. Lars startede på barsel i fredags og så skulle vi hygge en uge, og så skulle Lars og Elias gå hjemme og have det rart sammen, mens jeg kom ind i arbejdet igen.
Men skæbnen vil det anderledes!
I torsdag da jeg lige hurtigt skulle hive et par rene bukser fra tørrestativet i køkkenet, inden vi skulle ud af døren om morgenen, Jonas i børnehave og Elias og jeg på udsalg, vred jeg i det venstre knæ og var øjeblikkeligt totalt handlingslammet!

Jeg måtte sætte mig på kontorstolen og grædende rulle ud i gangen hvor Jonas ventede og Elias kravlede lystigt rundt. Jeg ringede desperat til Lars flere gange uden held, jeg ringede til en hjemmegående nabo - uden held og tilsidst ringede jeg til Rikke for at tigge om at låne Keld, der arbejder ca 1 km fra vores hjem. Keld kommer, jeg får endelig fat i Lars og Sophie's mor (vores nabo, Jonas og Sophie er bedste venner). Jonas følges med Sophie i børnehave, Keld parkerer Elias i tremmesengen, så er han af vejen, og dernæst henter han isposer i bilen og mine krykker i kælderen, og Lars beordres ekpres hjem fra arbejde.

Men jeg kan intet - ud over at tude. Så det ender med at Keld må ringe efter en ambulance der heldigvis hurtigt kommer og kører mig på skadestuen, og så passer han Elias til Lars kommer hjem, og kan følge efter ud til skadestuen og se til hans kone.

I ambulancen var der 3 søde falck-reddere der prøvede at berolige mig og tvang mig til at trække vejret i en plastik pose. Det lyder dumt, men det er ret effektivt, hvis man, som jeg, har meget tendens til at hyperventilere - og jeg mener rigtig meget hyperventilere!

Nå, men på skadestuen tuder jeg bare og det lorte ben gør vanvittig ondt. Jeg bliver forsøgt undersøgt af en læge,sendt til røntgen, kommer retur og bliver igen tilsendt af lægeen, der også får en second opinion fra en anden læge. Men ikke meget held i det. Benet kan pga smerter og hævelse ikke undersøges og jeg bliver sendt hjem med nogle stærke piller og en tid i ambulatoriet d. 18/1. Mistanken er dog ganske klar: Både lægen i skadestuen og jeg selv er sikker på at det er menisken, men det må vi venter med at få svar på.

Så her sidder jeg så - med benet op, ser fjernsyn, ømmer mig, spiser piller og lader Lars om ALT arbejdet. Han er nu for alvor kommet fuld tid på barsel, og så skal Jonas jo også passes ved siden af, der skal handles, laves mad, vaskes op, vaskes tøj - han skal simpelthen lave alt.
Stakkels ham - og stakkels mig.

Heldigvis var min chef sød da jeg i dag måtte ringe og sige at jeg ikke lige kom tilbage fra barsel, men istedet skulle sygemeldes fra på mandag - det var ikke en særlig sjovt samtale, men det skulle gøres. Og jeg kan da også være lidt med på mailen hjemmefra, så vi må se hvordan det går.

Etiketter:

onsdag, januar 03, 2007

Endnu et ørebarn?

Jeg håber det virkelig ikke. Jonas var et rigtigt ørebarn der ofte havde mellemørebetændelse, og hele 2 gange har været i narkose hos ørelægen for at få lagt dræn i begge ørene.
Nu er turen også kommet til Elias - i hvert fald den med at have mellemørebetændelse.

Det startede nytårsnat i Malmö hvor han ikke synes han skulle sove, og var vågen i 2 timer sammen med de voksne der festede. 1. januar var han lidt sløj og havde snask i det ene øre og lidte feber, så da vi kom tilbage til Danmark var vi en smut hos vagtlægen på Glostrup sygehus. Han blev kikke i begge ører og i halsen, samt lyttet på hjerte og lunger, men længen mente ikke at knægten fejlede noget.
Om aftenen skulle vi se det sidste afsnit af Krønikken så ungerne blev smidt iseng, men kort efter seriestart, startede balladen med Elias (igen) og vi måtte optage resten af Krønnikken, som Elias så også fik set for han ville bare ikke sove.
Og igen i nat har den været helt gal. Først brugte jeg hen ved 45 min i rutefart med at give han sutten, men han blev bare mere og mere sur, og tilsidst sad han hos os i sengen og bare skreg. Jeg blev sur og frustreret og Lars blev frustreret (han skulle jo også på arbejde), så det endte med at Elias og jeg sov siddende på sofaen 2½ time i nat, inde jeg kl 5.30 blev genforenet med min dyne. Meget betænksom stod Lars stille op og fik Jonas gjort færdig og vækkede mig kl. 8 da de gik, og jeg kunne få ringet til lægen.

Vi har en meget sød damelæge som kikkede på Elias og straks kunne konstatere at det ene øre var meget rødt og det andet endnu værre, og der havde der muligvis også været hul på trommehinden men det var lukket igen. Summasumarum: Elias blev sat i pencillin-behandling. Nu sover han endelig i barnevognen og jeg tør knapt trille ned efter Jonas af frygt for at han vågner.
Og sammen med aftensmaden skal vi så prøve at give pencillinen - det er spændende hvordan han tager det. Jonas var bestemt ikke begejstret de 4-5 gange han prøvede det inden han fik dræn i, men lad os ikke håbe det ender sådan med Elias.

Etiketter: , ,

Godt Nytår!

Nu er julen veloverstået, og vi har taget hul på et nyt år - 2007 (det skal man lige lære at skrive men sådan er det jo hvert år!)

Vi fejrede julen hos mine forældre med min farmor i Stevnstrup, og 1. juledag kom resten af min familie til kaffe, pakkespil og aftensmad. Som altid super hyggeligt. Og Jonas fik rigtig leget med fætter Kristian og kusine Kamilla - han elsker virkelig de 2.
Derefter drog vi til Lemming og var et par dage hos Lars' forældre, hvor der også blev hygget, og Lars' moster med familie kom forbi, og vi fik alle sagt hej til Faster Charlotte på Grønland over Skype på pc'en.

D. 28/12 drog vi hjem igen, og fredag havde Jonas en legeaftale med Michelle fra børnehaven, hvor vi kørte til Capella Play i Roskilde og hyggede os, og ungerne fik rigtig leget.

Lørdag og søndag var vi i Malmö hos Henrik og Trine, Anders og Anna, og her kom også Jens, Metteline og Ruben. Vi hyggede os, ungerne så "Biler" og vi var også ude at gå en tur i stormen på havnen i Malmö.
Vi fejrede nytårsaften "hinsidan" i det svenske og havde en dejlig aften i godt selskab, som også inkluderede Henrik og Trines "husven" Frandsen!


Mandag sluttede vi festen af med at køre forbi McDonalds på vej hjem fra Sverige - sådan skal 1. januar vist bare være. Tak for et par dejlige dage til familierne Arnt og Rasmussen. Vi glæder os til næste gang.