mandag, juni 18, 2007

Ups - I did it again

Ja ikke fordi jeg er nogen Britney-fan eller er blevet kronraget eller noget, men jeg kom lige til at handle på Ebay. Nogen kan nok huske at jeg tidligere er gået helt amok (sådan tror jeg Lars betegner det!), og har købt en hel del biler / cars til Jonas. Og nu kom jeg til det igen.

Der er nemlig kommet nye biler som ikke har kunnet fåes tidligere, men jeg har begrænset mig til kun et købe en enkelt nemlig Tex. For de der ikke kender alle bilernes navne, er Tex manageren for Dinoco og er en lækker guldfarvet amerikanerbil med "tyrehorn" på kølerhjelmen. Som stort set den eneste bil, blev Tex ikke lavet i første omgang, men nu i anden runde er han altså tilgængelig.



Min undskyldning er at barnet jo snart har fødselsdag, så der skulle jo alligevel købes nogle gaver, så hvorfor ikke.

For de rigtigt interesserede kan man nu også få Ronnie Ræs i Dinoco-blå, En hydralic rød Ramone (han kunne ellers kun fåes i lilla, guld og grøn!), Bling Bling Mcqueen (der er så Lynet i 6 version tror jeg!), Ferrari F430, RPM #64. Og så selvfølgelig guldæget: En Dinoco-helicopter.
Men det må blive en anden gang den ryder ombord...


For en komplet beskrivelse af alle bilerne, se Wikipedia


Etiketter: ,

søndag, juni 17, 2007

TV2-koncert

Fredag aften var Rikke og jeg til TV2 koncert i Falkoner i Kbh. Det var en fantastisk koncert. Der var helt sikkert udsolgt, men ikke overfyldt hvilket gjorde at man ikke blev helt mast selvom vi stod i 4. række foran scenen.

Steffen var lige så oplagt som han altid er, men til en afveksling mødte bandet denne aften op i sorte bukser og hvide skjorter - langærmet, undtagen Svend Gaul der havde valgt korte ærmer, sikkert for bedre at kunne svinge tommestikkerne.

Der var tryk på at de spillede masser af gamle 80'er numre som man knapt kan huske, og som i hvert fald en del af publikum sikkert knapt havde hørt før. Der var selvfølgelig også klassikkerne som "Rejsen til Rio", "Line Jørgensen, Voldum", "Lanterne" og som altid "Bag dukkede ruder". Til stor fornøjelse for salen fik vi også denne gang lov til at råbe noget åndsvagt. Og vi gør det gladelig hver gang Steffen spørger.

Og så valgte bandet at spille to nye numre. Først "Til dig", som var en stille lidt ballede agtig sang, ok og fængende, og senere sangen " S O M M E R" (det skal staves og ikke bare udtales sommer!) Den var rigtig god, og mon ikke det er tegn på at vi kan vente en ny cd fra de gamle drenge til efteråret. Man har jo lov til at håbe....

S O M M E R - sommernat.... Åhuåhh
S O dobbelt M E R sommernat Åhuåhh

(citat: TV2)

Etiketter:

mandag, juni 11, 2007

Rød...

Efter min famøse firmatur hvor jeg brugte lørdag formiddag til at spille korket og kube på en græsplæne ved Hotel Marienlyst lige ned til Øresund i bagende sol, har jeg fået de rødeste solskoldede skuldre. Men jeg kan kun takke mig selv, for solcremen lå derhjemme - hvor dum kan man være.

Derfor har jeg holdt mig i skyggen både søndag og mandag mens Jonas har boltret sig i badebassin'et i vores lille have. I dag har Elias også været i vandet og han nød det lige så meget som sin storebror. De er nu søde når de sådan sidder der og plasker. Desværre er der kun billeder af dem på mobilen, for kameraet havde forputtet sig.

Etiketter: ,

Firma-ture

Havde egentlig skrevet et langt indlæg om en firmatur jeg har været på i weekenden, men igen er blogger fuldstændig latterlig og gemmer ikke mine indlæg.

Det er desværre ikke først gang jeg prøver det, så nu kopierer jeg dem altid inden jeg gennem dem. Men for fanden hvor er jeg sur.... Lorte blog....

onsdag, juni 06, 2007

Handmade in Italy

Eller skulle jeg skrive "Nye støvler". Jeg har gjort det jeg ikke troede var muligt. Jeg har bestilt et par håndsyede støvler der bliver lavet specielt til mig i Italien. Jeg har selv bestemt hvilken læst der skal på (det hedder bunden - altså støvlernes form), hvilken hæltype der skal på, hvor høje de er, om der er besætninger, snørre eller lignende på og ikke mindst hvilken farve de er - Mine er røde! Historien bag er, at jeg sammen med Rikke, var blevet inviteret til demo i Værløse hos firmaet C&C / Ciampi .

Hos dem kan man bestille håndsyet fodtøj, som bliver lavet efter mål i Italien.
Man bestemmer som sagt selv alt, ned til mindste detalje, og man vælger også selv sit helt eget skin, som bliver sendt med ens mål til Italien og som i mit tilfælde, støvlerne bliver syet i. Man kan vælge helt ordinært kalveskin, men der er også mulighed for aligator, python, struds eller andre mere eksotiske dyr. Og farverne er uendelige. Jeg tror der var et sted mellem 200-400 forskellige stykker skin i alle sorte nyancer, blå, grønne, røde, tyrkise, lilla, pinke, violet - alle farver simpelthen.

Inden vi tog derud skulle jeg ikke have noget, men jeg endte alligevel med at bestille et par støvler til omkring 2100 kr., men så er det også mine personligt valgte støvler. Og der findes kun dem og de passer kun til mig. Der bliver taget mål af ens ben3 steder (både højre og venstre fordi muskelmassen jo kan variere fra ben til ben), og der blev taget højde for at jeg har en høj vrist. Altså skulle støvlerne passe perfekte når jeg engang i oktober kan hente dem.
Der er nemlig omkring 100 dages leveringstid + sommerferie, men sådan er det når det er håndlavet (og lækker kvalitet). Derfor var det ligesom heller ikke så relevant at kikke på sandaler, men det kunne man da overveje til næste gang...

Etiketter: