søndag, oktober 28, 2007

Igen igen - jubiiiiiiiiii

Jeg kan lige så godt gå til bekendelse. Det varer ikke længe inden det er swatch-tur-tid igen.

Det er officielt. Fredag d. 30. november - søndag d. 2. december drager Rikke og jeg til Budapest på dette års juletur med vores passion, mani kald det hvad du vil. Vi glæder os.

Igår havde Jonas, Elias og jeg besøg af Rikke fordi der var dømt spilleaften på Gasværksvej med PS3 og X-box 360, så Rikke var blevet forvist. Vi hyggede os nu ret godt så straffen var ikke så stor, og minderne faldt på sidste gang vi var i Budapest i januar 1997.

Det var mens vi var gik på 7. semester på DB/Aa og vi var på en konference for biblioteksstuderende. Der blev tid til meget andet end bare at være konferencedeltagere. Vi var på rundtur i Budapest med sådan en turbus (rigtig turist-agtigt), vi stjal et vejskildt men leverede det tilbage igen fordi vi ikke troede vi kunne få det med gennem tolden i lufthavnen (skarpt tænkt ikke?), vi købte sukkerfri æble-poloer (de der hvide runde tingester med hul i og normalt pebermyntesmag), vi købte en kæmpe chips-chio-spand. Spiste chipsene sammen med vores studiekammerater og brugte meget energi på at få spanden med hjem, fyldt med alt muligt mærkeligt. (Siden boede spanden i 7-8 år på skift hos os, som et andet delebarn).

Og sidst men ikke mindst var vi på tatoo-bar og fik vores første og stadig eneste tatovering. (Jeg må ikke kalde det tusch for Rikke ;-)

Hvad mon vi kommer til at opleve i Budapest denne gang?

Etiketter: ,

mandag, oktober 08, 2007

Swatch Treasure Hunt


I was there..... Til International event 2007 i Tyrkiet under temaet Treasure hunt.

Og det var sjovt. Den bedste beskrivelse man kan komme med er at det er lidt ligesom at tage på lejrskole som voksen. Man hygger sig med en masse søde og sjove mennesker. Drikker lidt drinks og nyder solen og aktiviteterne.

Aktiviteterne denne gang var bla. jeepsafari i bjergene. Vi kørte 4 i bilerne og ikke noget med at tjekke om folk havde kørekort (evt også et med), næ, vi kunne bare hoppe i en bil og køre afsted. Og det var sjovt, men også helt vildt støvet. Vi kørte i bilerne fra omkring kl. 11-17, kun afbrudt af nogle aktiviteter undervejs, og konstant støvede det på de små grusveje i bjergene. Og det var varmt og der blev kastet med vand. Jeg tror aldrig jeg har haft støv så mange steder. Badevandet var helt gult bagefter og håret føltes som om det havde fået 2 l hårlak.

Rikke og jeg i jeepen sammen med Dan og Nora fra USA

Vi var også ude at bade i havet som man lige kan skimte i baggrunden her bag poolen ;-)






Etiketter: , ,

Roskilde-syge

Puha - vuggestuen og børnehave er ramt af Roskildesyge, og det er ikke sjovt skulle vi hilse at sige.
Hos os startede det torsdag i forrige uge. Rikke skulle passe ungerne og efter 1½ time ringede hun og spurgte hvor der var ekstra sengetøj til Elias fordi han kastede op. Jeg hastede hjem fra mit møde, blot for at konstatere at han kastede op yderligere 5-6 gange den aften. Stakkels lille pus.
Fredag var Lars hjemme med ham, og om aftenen kom mormor fordi Lars og jeg skulle til Fagligt Landsmøde med BF i Vejle hele weekenden. Det var vældigt at hente mormor til Sjælland. Hun havde været her i 30 timer inden hun blev virkelig syg natten mellem lørdag og søndag. Søndag kastede Jonas så op det meste af dagen (og måtte melde afbud til Michelles 4 års fødselsdag som han havde glæder sig vildt meget til), og Elias havde på 3. dag dårlig mave. Mandag og tirsdag var Lars sløj, men om det var influenza look-a-like eller en mild Roskilde er lidt uvist.

Tirsdag eftermiddag skulle jeg flyve til Tyrkiet, så jeg var rimelig nervøs for at få noget, men det lykkedes mig at slippe fri.

I børnehaven har der været jeg ved ikke hvor mange syge. Første dag (om fredagen) var der 6 ud af 12 børn syge på vuggestue-stuen + 2 pædagoger. Nu har alle fået brev med hjem om renlighed og forholdsregler mm, og de er begyndt at vaske legetøj (det skal vaskes i 60-70 grader varmt vand for at slå bakterierne ihjel), Nogle af børnene er nede 2. gang fordi det er sgu svært med bakterier i en børnehave/vuggestue.

Etiketter: , ,